Big Bang siger ikke noget om skabelsen

Skrevet af Adam Frank, professor i astrofysik ved University of Rochester, New York. Oversat af Lars Petersen.

Vi får ofte at vide, at Big Bang er en teori om skabelsen af kosmos. Men kosmologien lærer ikke, hvordan kosmos opstod. Big Bang teorien beskriver, hvad der skete, efter at det hele begyndte, og giver os en detaljeret køreplan for et univers, som startede med super-høje temperaturer og super-høj tæthed og som derefter udvidede sig og kølede ned.

Nogle billeder fra James Webb rumteleskopet viser ældre galakser, som blev dannet tidligt i den kosmiske historie, og det har skabt mange nyhedshistorier. Billeder af ældre galakser i det tidlige univers har chokeret mange kosmologer, fordi de ikke anerkender teorierne om galaksernes dannelse og den kosmiske historie.

Uheldigvis har nogle medier taget disse billeder ud af konteksten og skrevet, at de modbeviser selve Big Bang. Dette kunne ikke være længere fra sandheden, men al postyret giver os en fin mulighed for at forklare, hvad Big Bang egentlig drejer sig om. Der er overraskelser gemt i den historie.

Oprindelsen mangler

Vi får ofte at vide, at Big Bang er teorien om skabelsen af kosmos, og at teorien fortæller, hvordan kosmos blev til af ingenting og udviklede sig til galakser, stjerner og planeter. Problemet med den fortælling er, at kun den sidste del er sand. Det er korrekt, at Big Bang er en teori om kosmisk evolution. Men den kosmologiske inflationsmodel, som bruges af kosmologerne, siger ingenting om den kosmiske oprindelse. Hvordan rum, tid, stof og energi kom til, beskrives ikke af modellen. Lad os kigge lidt tilbage for at forstå det.

Den beskedne katolske præst og fysiker Georges Lemaître fremkom som den første med teorien. Lemaitre var allerede et kendt navn. Han havde påvist, at Edwin Hubbles opdagelse (at universet udvider sig) godt kunne rummes af Einsteins generelle relativitetsteori. Lemaître gik et skridt videre og fremsatte ideen om uratomet (primeval atom).

På det tidspunkt havde Lemaître løst et problem med universets oprindelse. Problemet kaldes Kants første antinomi. To hundrede år før havde filosoffen Kant (1724-1804) formuleret problemet således: Hvordan kan universet forklares med en deterministisk årsag, når det selv er årsagen til alle ting? Da universet omfatter alt, og dermed alle årsager, hvad kan der så være uden for universet, som har sat det hele i gang?

Lemaître løste problemet ved at anvende kvantemekanik, som på det tidspunkt var helt ny. Han beskriver, at alt stof og al energi oprindeligt havde form som et gigantisk kosmisk atom. Lemaître vidste, at kvantemekanikken havde bevist, at radioaktive atomer kan henfalde når som helst uden nogen årsag. Store grupper af disse atomer henfalder på en måde, som kan beregnes statistisk. Derfor ræsonnerede Lemaître, at uratomet sprang over Kants første antinomi ved at henfalde spontant. Resultatet af dette henfald henfaldt igen, og så videre. Resultatet blev de partikler, som vi kender i dag.

Nutidens kosmologer fortæller ikke historien på samme måde. Lemaître vidste, at hans forklaring i virkeligheden ikke var løsningen på Kants første antinomi. For hvor kom det første uratom fra?

Kosmisk stilhed før Big Bang

Lemaître udtalte sig ikke om hvordan universet begyndte. Fra hans synspunkt kunne uratomet eksistere evigt og aldrig komme videre. I stedet søgte han efter en forklaring på, hvordan universet begyndte sin udvikling hen mod dets nuværende tilstand. Et grundlæggende begreb inden for kvantemekanikken er usikkerhed, og derfor kunne Lemaître undlade at nævne årsagen til universets udvikling. Han kunne heller ikke forklare, hvor det stof, som udviklede sig, kom fra.

Ingen nutidig kosmolog taler længere om et uratom. I stedet tales om forskellige kvantefelter som gennemtrængte det tidlige univers. I spørgsmålet om evolution eller skabelse er pointen stadig den samme. Big Bangs kosmologi beskriver ikke universets skabelse. Derimod beskrives hvad der skete efter skabelsen. Det har Big Bang teorien gjort med stor overbevisning og givet os en detaljeret køreplan for, hvordan det nyfødte univers med super-høje temperaturer og super-høj tæthed udvidede sig, kølede ned og til sidst endte med det, vi ser i dag.

Big Bang teorien fortæller os ikke, hvorfra alting stammer. Hvis du gerne vil vide, hvordan universet blev skabt, behøver du mere end denne teori. Måske vælger du det synspunkt, at universet altid har eksisteret, og at vi befinder os i et cyklisk univers. Måske tror du på en eksotisk mekanisme, som kan skabe ud af intet. Men uanset hvad du vælger, vil det være en tilføjelse til den Big Bang teori, som vi bruger i dag, for den teori siger ikke noget om skabelsen.

Original artikel: https://bigthink.com/13-8/big-bang-does-not-explain-cosmic-creation/

Artiklens forfatter har ikke meget til overs for dem, der tror på guddommelig skabelse. Skabelsestroen beskrives således i en af de sidste linjer: ”Måske tror du på en eksotisk mekanisme, som kan skabe ud af intet”.

Foto: © CanStockPhoto/NASAimages (M16, Pillars of Creation).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...