Junk DNA er ikke bare “rester fra evolutionen”. Videnskaben har fundet mønstre (motifs) i junk DNA, både i generne og i den del af DNA, som koder for proteiner. Her bringer jeg en artikel om dette emne.
Udtrykket ”junk DNA” bruges om de dele af et gen, som i lang tid blev betragtet som uden noget formål. Men et team af forskere fra IBM, ledet af Dr. Isidore Rigoutsos beretter, at disse dele, som ikke koder for noget, faktisk indeholder mønstre (motifs) som peger hen mod en vigtig funktion. Forskergruppen skrev følgende i Proceedings of the National Academy Sciences: ”Dette uventede fund tyder på en selvstændig funktionel forbindelse mellem de kodende og ikke-kodende dele af det menneskelige gen”.
Med andre ord: Junk DNA er nok ikke skrald alligevel. Rigoutsos og hans team udtalte til BBC News, at ”vi har fundet en forbindelse mellem et stort område i genet, som vi tidligere ikke troede havde nogen funktion, og den del, som vi ved har en funktion”. Således er Rogoutsos i samklang med professor John Mattick fra University of Queensland, Brisbane, Australien, som siger: ”Det var en fejl ikke at anerkende ikke-kodende DNA. Denne fejl vil blive anset som den største i molekylærbiologiens historie”. I lyset af opdagelsen anerkender genetikerne, at generne er langt mere komplekse end de havde antaget.
Hvorfor var der nogle, som i starten troede, at der fandtes ikke-kodende DNA? Det skyldes en evolutionær opfattelse. I modsætning hertil vil opfattelsen af mennesket som et designet væsen føre til en logisk forventning om, at alle dele af kroppen har et formål. Det skal tilføjes, at menneskets syndefald medfører, at vi lever i en falden [uperfekt] verden. Det er derfor muligt, at mindre dele af DNA er fejlbehæftet pga. mutationer.
Den originale artikel: Designer didn’t design junk (creation.com)
Den videnskabelige artikel, som der refereres til:
Rigoutsos, I., Huynh, T., Miranda, K., Tsirigos, A., McHardy, A., Platt, D.,
Short blocks from the noncoding parts of the human genome have instances within nearly all known genes and relate to biological processes.
Proceedings of the National Academy of Sciences of the USA 103(17):6605–6610, 25 April 2006.