Skrevet af Stephen C. Meyer. Oversat af Lars Petersen.
”Selvfølgelig er du ateist. Hvad ellers gør dig interessant?” Et fakultetsmedlem ved Cambridge Universitet stillede en af mine venner dette spørgsmål. Vi sad i en pub og slappede af efter at have afholdt et intensivt seminar. Min ven var kandidat lige som jeg og han ville indsmigre sig ved at prale med, at han havde forkastet sin religiøse opdragelse og nu anså sig som ateist. Men fakultetsmedlemmet var ikke imponeret. Selvfølgelig er intelligente mennesker ateister. Hvorfor nævne noget så selvfølgeligt?
Selv om dette bare er en beretning, er den ikke usædvanlig. Faktisk udtrykker den en udbredt opfattelse i den vestlige verden. For at være rationel og videnskabelig må man enten være ateist (note 1) eller naturalist (note 2). Ateismens (naturalismens) fremgang er et faktum. Der er ikke brug for at gentage noget så indlysende.
Dette livssyn har, lige som alle andre myter, sin egen oprindelseshistorie. Den stammer fra mange kilder, lige fra forskellige akademiske fag over historiske begivenheder til menneskelig erfaring. Men den vigtigest af dem er nok videnskabshistorien. Det handler om frigørelse, om at bryde med kirkens bånd og overtro, så studiet af den naturlige verden kan ske frit og uhindret. John William Draper har indfanget dette narrativ i sin bog fra 1874 ”Historien om konflikten mellem religion og videnskab” hvori han skriver: ”Tilhængere af kristendom og tilhængere af videnskab er helt uforenelige, de kan ikke sameksistere, den ene må vinde over den anden, menneskeheden må foretage et valg – man kan ikke få begge dele på samme tid.” Videnskaben vinder over bibelsk kristendom, med tiden bliver ateisme og naturalisme det normale og grundlaget for dannede og intelligente mennesker.
”Hvad ellers gør dig interessant?”
Konflikten mellem tro og videnskab er en myte
Modsætningsforholdet mellem tro og videnskab er falskt. I den nye bog af Melissa Cain Travis Thinking God’s Thoughts: Johannes Kepler and the Miracle of Cosmic Comprehensibility (ISBN 978-1944482763) fremlægger forfatteren en klar, grundig og tænksom analyse af en af de ledende pionerer inden for moderne videnskab Johannes Kepler og den rolle, som tro og teologi spillede i hans videnskabelige virke – noget som har sat sig spor helt op til nutiden.
Kepler var ikke alene om at tro. Robert Boyle, Isaac Newton, Galileo Galilei, Nicolaus Kopernikus og mange andre af dem, som grundlagde moderne videnskab, var dybt religiøse tænkere. De så ingen konflikt mellem videnskab og religion. Tværtimod regnede de med, at videnskaben kunne opdage Guds design og åbenbare det for menneskeheden. Man kan uden at overdrive sige, at den judeo-kristne (note 5) religiøse tradition ledte frem til den moderne videnskab.
Dette udsagn bakkes op af videnskabshistorikeren Joseph Needham fra Cambridge University. Han stillede spørgsmålet ”Hvorfor skete det netop der? Hvorfor skete det på netop det tidspunkt?” Hvorfor netop i Europa? Hvorfor netop i det 16. og 17. århundrede? Hvorfor begyndte den moderne videnskab ikke et andet sted eller på et tidligere tidspunkt?
Ægyperne byggede jo pyramider og kineserne opfandt kompasset, skrifttegnene og krudtet. Romerne byggede fantastiske veje og ækvadukter (note 6). Grækerne havde store filosoffer. Men ingen af disse kulturer udviklede de systematiske metoder til udforskning af naturen, som fremkom i Vesteuropa i det 16. og 17. århundrede.
Denne kendsgerning fik Needham og andre videnskabshistorikere til at lede efter en X-faktor for at forklare, hvorfor ”den videnskabelige revolution” skete som ovenfor beskrevet. Deres konklusion er følgende: Kun det judeo-kristne vesten havde de banebrydende ideer, som blev grundlaget for opfindelsen af videnskab. Historikeren Ian Barbour: ”Videnskaben i sin moderne form” opstod ”alene i den vestlige civiliation, blandt alle verdens kulturer” fordi kun den kristne, vestlige verden havde de nødvendige ”intellektuelle forudsætninger, som videnskaben kunne bygges på”.
Hvad var disse forudsætninger? Vi kan identificere tre af dem. Melissa Cain Travis viser, at de alle havde en plads i Keplers skelsættende arbejde. Generelt kan man sige, at deres oprindelse kom fra den judeo-kristne forestilling om en skabergud, som formede mennesker og et ordnet univers.
Forståelighed
For det første antog grundlæggerne af den moderne videnskab, at naturen var til at forstå. De gik ud fra, at naturen var skabt af en rationel Gud, den samme Gud som havde skabt menneskets rationelle tanker. De antog, at hvis de anvende deres tanker til at studere naturen omhyggeligt, så ville de kunne forstå den orden og det design, som Gud havde skabt i denne verden. Den britiske filosof Alfred North Whitehead argumenterede på følgende måde: ”Der findes ingen videnskab uden en instinktiv overbevisning om tingenes orden og især naturens orden”. Whiteheads overbevisning byggede især på ”middelalderens påstand om en rationel Gud”. Det var Guds rationalitet som understøttede menneskets intellekt og den ordnede verden – og den dybe forbindelse mellem dem.
Det betød, at verden var forståelig. Den var skabt til at blive opdaget af mennesket, og disse opdagelser viste mennesket tilbage til Skaberen. Filosoffen Holmes Rolston III udtaler: ”Det var monoteismen, som banede vej for fysikken. Den forudsatte en forståelig verden, hellig men uden illusioner, en verden med et fingeraftryk, som var åbent for videnskabens undersøgelser. Fysikkens store pionerer – Newton, Galilei, Kepler, Kopernikus – hengav sig til at lede efter vidnesbyrd om Gud i den fysiske verden”.
Melissa Cain Travis har fyldestgørende dokumenteret, at Kepler (note 3) mente det samme. For eksempel skrev Kepler følgende: ”
Gud har ladet mennesket få del i viden om disse ting, og derfor er Guds billede i mennesket ikke ubetydeligt. Gud anerkender, at det billede, som han lagde i mennesket, er rigtig godt. Han vil anerkende vores stræben, og det lys, som gudsbilledet giver, vil sætte os i stand til at anvende mål, vægt og rumfang, som han havde tænkt sig ved Skabelsen. Disse hemmeligheder er synlige for vore øjne som et spejl. Ved at undersøge dem, ser vi i nogen grad Skaberens godhed og visdom.”
Naturens uforudsigelighed
For det andet regnede de tidlige pionerer inden for videnskab med naturens uforudsigelighed. De troede på, at Gud havde mange valgmuligheder, da han skabte den ordnede verden. Der er mange muligheder, når man skal lave et ur, og ligeledes er der mange måder, hvorpå Gud kan have designet universet. At opdage, hvordan Gud gjorde, kunne ikke bare udledes af naturens orden på et logisk grundlag. Videnskaben kunne ikke drage konklusioner udelukkende ved brug af fornuft, lige som nogle af de græske filosoffer havde gjort. For eksempel troede grækerne, at når den mest perfekte form er en cirkel, så må planeternes baner være cirkelformede. Kepler modbeviste dette gennem observationer og beregninger. [Oversætteren: Kepler beviste, at planeternes baner er ellipseformede og ikke cirkulære.] Melissa Cain Travis siger: ”Kepler lagde mere vægt på empiriske data end på filosofiske forudsætninger, også selv om forudsætningen var den cirkulære planetmodel udtænkt af Aristoteles og Ptolemæus (note 4)”.
Videnskabsmænd som Kepler troede på, at naturens orden stammede fra guddommelige overvejelser og valg; det som den skotske teolog Thomas Torrance kalder for ”uforudsigelig rationalitet”. Med baggrund i deres tro regnede disse videnskabsmænd med at observere, teste og måle for at kunne forstå Guds design. Videnskabshistorikeren Ian Barbour udtrykker sig i korthed således: ”Doktrinen om skabelse medfører, at enkeltheder i naturen kun kan kendes gennem observation.”
Kepler forfægtede denne fundamentale sandhed, som også gælder inden for moderne videnskab. En anden videnskabshistoriker, Michael Keas, siger: ”Kepler regnede med, at blandt alle matematiske teorier i det guddommelige sind har Gud frit valgte nogle som retningslinier for sit skaberværk. Gud kan frit skabe mange universer, som alle følger hans bestemmelse, og derfor kan man ikke konkludere ud fra nogle principper, hvordan Gud har gjort det i vores verden. En konsekvens heraf er, at sandheden af videnskabelige teorier forudsætter test, og nogle gange eksperimenter, for at opdage teoriernes gode og dårlige sider.” Som hos andre af den moderne videnskabs pionerer var Keplers teologi grobund for en empirisk tilgang til naturen.
Menneskets ræsonnementer kan være fejlbarlige
For det tredje accepterede de tidlige videnskabsfolk en bibelsk forståelse af menneskets tanker og deres begrænsning. Selv om videnskabsfolkene så menneskets logik som en gave fra den rationelle Gud, så erkendte de også menneskets fejlbarlighed og dermed menneskets mulighed for at tage fejl angående naturen.
Steve Fuller skriver: ”Ved at undersøge videnskabens historie og filosofi kommer man frem til, at to bibelske ideer var altafgørende for videnskabens begyndelse. Begge ideer kan føres tilbage til den læsning af 1. Mosebog, som Augustin (note 7) stod for. Kirkefaderen Augustins værker blev studeret grundigt i den sene middelalder og omkring reformationen (note 8). Augustin formulerede de to ideer med disse latinske udtryk, som han anså for sande: imago dei og peccatum originis. Det første udtryk betyder, at mennesket er unikt som race, at vi er skabt i Guds billede og ligner Gud. Det andet udtryk betyder, at alle mennesker fødes med arven fra Adam, nemlig arvesynden (note 9)”.
Dette nuancerede syn på mennesket natur indebar på den ene side, at mennesket var i stand til at opnå indsigt i, hvordan naturen fungerede, og på den anden side, at mennesket havde en tendens til at forføre sig selv, til at få urealistiske ideer og til at danne for tidlige konklusioner. Dette sammensatte syn på menneskets tænkemåde – som vægter både kapacitet og mangler – inspirerede til, at naturens design og orden var til at forstå, hvis man omhyggeligt studerede naturens verden. Men det manede også til forsigtighed med menneskets intuition, gisninger og hypoteser med mindre de omhyggeligt blev testet gennem eksperimenter og observationer.
I astronomi, for eksempel, har skeptikere hævdet, at man umuligt kan vide noget om himmellegemers bevægelse, højst iagttage deres opførsel og fremsætte teorier herom uden at kende tingenes rette sammenhæng. Kepler var ikke enig i denne tankegang. Han anså astronomi for en søgen efter sandheden om himmellegemernes bevægelser, en ægte ”himlens fysik”. Travis observerer, at Kepler ”var den første [naturfilosof] som udviklede en sand ‘himlens fysik’ og som søgte efter en generel lov for bevægelser i himmelrummet”. Kepler var klar over, at omhyggelig tænkning var nødvendig for at nå dette mål. Travis forklarer, at Keplers arbejde indebar, at han afstod fra personlige interesser og følelser. Hans teorier afspejler denne nuancerede og omhyggelige fremgangsmåde. Lige som andre vidste Kepler, at menneskets tanker kunne gøre store opdagelser, og at det kun kunne ske, hvis menneskets fejlbarlighed omhyggeligt blev begrænset.
Videnskabens endemål (telos)
Det judeo-kristne verdenssyn var et afgørende fundament, da den moderne videnskab blev til, og Kepler befandt sig lige i centrum. Dengang var et bibelsk syn grundlaget for videnskaben, men hvor ender vi? Hvad er det egentlige formål med at studere naturen? I bogen ”Thinking God’s Thoughts” siges det, at studiet af ting hernede skulle pege på glansen af tingene deroppe [hos Gud]. Travis beskriver hvordan Keplers indsigt kan anvendes i nutidige diskussioner, og at det sande endemål (telos) stadigvæk er at pege på Gud.
Måske har Kepler udtrykt det klarest i sin bog The Harmony of the World, hvor han i bøn reflekterer over sine astronomiske opdagelser: ”O du, som ved naturens lys vækker lysten i os til nådens lys, ved hvilket du vil føre os til lysets glans og ære… vær nådig og barmhjertig, så disse mine opdagelser må pege på din ære og menneskers frelse, og ikke på nogen måde forhindre det.”
Noter
Note 1. Ateist. En person, som afviser at tro på en Gud.
Note 2. Naturalist. En person som mener, at alt i verden kan reduceres til de genstande og fænomener, som kan behandles af naturvidenskaben.
Note 3. Kepler. Tysk astronom og matematiker (1571-1630).
Note 4. Planetmodel udtænkt af Aristoteles og Ptolemæus. Aristoteles’ model havde jorden i centrum – solen og planeterne kredsede udenom. Ptolemæus’ model var lig med den fra Aristoteles, men der var tilføjet en beskrivelse af planeternes bevægelser. I begge modeller er jorden centrum i universet.
Note 5. Judeo-kristen betegner lighederne mellem jødedom og kristendom.
Note 6. Ækvadukt er en bygning, som kan transportere vand. Kan være en bro, som leder vand hen over en dal.
Note 7. Augustin (354-430) var teolog, kirkefader og filosof. Moderen var kristen, faderen hedning.
Note 8. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet. Den protestantiske kirke blev dannet ud fra den romersk-katolske kirke.
Note 9. Arvesynden er en tilstand af medfødt syndighed i mennesket.
Den originale artikel:
https://evolutionnews.org/2023/01/new-book-for-kepler-science-did-not-point-to-atheism/
Keplers love er beskrevet her: https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/keplerslove/