Figur 1 er en tekststreng, som kun har én betydning: Dejlig er den himmel blå. Hvis du kan finde ordene “lig” og “mel” inde i tekststrengen, har det ingen speciel betydning, da de to ord er tilfældige. De er ikke anbragt med vilje.

På figur 2 er der helt bevidst indlagt 7 forskellige ord i tekststrengen. De 2 første ord læses, når man starter med det første bogstav. De 5 andre ord læses, når man starter med det 4. bogstav i tekststrengen.

Læsning A begynder med det første bogstav og indeholder 2 ord: rengøringskone og juni. Læsning B begynder med det fjerde bogstav og indeholder 5 ord: gø, ring, sko, nej, uni.

Bogstaverne har den samme rækkefølge i tekststrengen, men der kommer forskellige ord ud af de to læsninger. Informationen er lagret oven i hinanden ved brug af de samme symboler, blot forskudt nogle pladser. Der findes meget få sætninger, hvor dette overlapningsprincip gælder. Vores sprog er ikke designet til overlappende ord. Desuden er de 7 ord på figur 2 helt tilfældige uden indbyrdes relation. Jeg konstruerede sætningen med det formål at vise princippet.

Et lignende princip med overlapning bruges i visse DNA-strenge. Eksemplet nedenfor viser, hvordan 2 forskellige proteiner med hver deres “opskrift” kodes ud fra den samme DNA-sekvens.

For nemheds skyld anvendes forkortelser for aminosyrerne på figur 3. Aminosyrernes rigtige navne kan ses på Wikipedia (artiklen Aminosyre).

I DNA-strengen er koden for proteinerne ATP8 og ATP6 skrevet oven i hinanden, men forskudt. Koden for ATP8 er forskudt 1 plads til højre, mens koden for ATP6 er forskudt 3 pladser.

Proteinet ATP8 (rød skrift) indeholder aminosyrerne K, W, T, K, I, C, S, L, H, S, L, P, P, Q, S.

Proteinet ATP6 (blå skrift) indeholder aminosyrerne M, N, E, N, L, F, A, S, F, I, A, P, T, I, L, G, L, P.

Sort skrift er nukleotiderne, altså de “trappetrin” i DNA-strengen som indeholder selve DNA-koden. Der skal bruges 3 nukleotider (3 bogstaver) for at kode for en bestemt aminosyre. Bemærk, at alle koder med 3 symboler deles mellem ATP8 og ATP6.

Eksempel: Den første aminosyre med rød skrift er K med koden AAA, og den første aminosyre med blå skrift er M med koden ATG. Men det sidste A i AAA er fælles med det første A i ATG. Altså har koden AAA et symbol tilfælles med koden ATG! Denne overlapning af symboler er fuldstændig ukendt i almindelig skrift og i programmering, hvor alle symboler ligger pænt i rækkefølge.

Overlapning af symboler er vildt! Hvem i alverden har udtænkt dette system? Her har tilhængere af evolution et forklaringsproblem. Sådan et kodesystem kan umuligt opstå gennem tilfældige processer, som evolutionisterne hævder. Her er der tale om en særdeles intelligent måde for lagring af information i DNA.