Her er en kort gennemgang af cellens opbygning. Tegningen af dyre- og menneskecellen stammer fra Wikipedia. Lignende tegninger kan findes i lærebøger om mikrobiologi. Cellens diameter er 10-100 µm (mikrometer).
En celle er den mindste form for levende enhed, der findes. Organismer kan bestå af en enkelt celle (en bakterie) eller ufattelige mængder af celler. Menneskekroppen består af ca. 100.000.000.000.000 (hundred tusind milliarder) celler.
1) Kernelegemet (nukleolus). Her foregår en del af syntesen af ribosomer.
2) Cellekernen. Den indeholder arvematerialet DNA, som bærer instruktioner til cellemaskineriets arbejdsoperationer og videreførelse. Komplekse molekylære processer kopierer DNA.
3) Ribosomer fremstiller protein ud fra informationen i messenger-DNA.
4) Vesiklen er en lille beholder, som bruges til at lagre, transportere eller fordøje diverse materialer.
5) Ru (rough) endoplasmatisk reticulum (rER) består af komplekse membraner, der danner interne rum, som bruges i syntesen og transporten af forskellige forbindelser, der fremstilles af cellen.
6) Golgiapparat færdiggør aminosyrer, som det modtager fra ER. Produktet bruges til eksport- og membranproteiner.
7) Cytoskelet. Bruges som stillads eller skelet i cellen.
8) Glat (smooth) endoplasmatisk reticulum (sER). Se beskrivelse af nr. 5.
9) Mitokondrierne er kemiske fabrikker, der generer energi til cellen gennem en styret nedbrydning af madmolekyler.
10) Vakuole. Et stort depotområde i cellen.
11) Cytoplasma betegner hele cellen på nær cellekernen.
12) Lysosomer indeholder ca. 50 forskellige fordøjelsesenzymer som bl.a. kan fordøje bakterier.
13) Centrioler spiller en central rolle, når cellen skal deles. De to centrioler består af ultra-tynde rør, som sikrer korrekt adskillelse af kromosomer under celledelingen.
En celle er ufattelig kompleks. Cellens nanoteknologi overgår alt andet i den menneskeskabte verden. Cellen er som en enorm fabrik med produktionsmaskiner så langt øjet rækker. Cellen fremstiller millioner af produkter, mest i form af komplekse proteiner. Hvert sekund fremstiller en celle omkring 1000 nye proteiner, der i mange tilfælde selv er sindrige nanomaskiner eller dele til andre nanomaskiner, som udfører en eller flere funktioner i organismen.
Bruce Alberts skrev i 1998 følgende i artiklen The Cell as a Collection of Protein Machines:
Vi har altid undervurderet celler. Utvivlsomt gør vi det stadigvæk. Men i det mindste er vi ikke længere så naive som dengang, jeg gik på universitetet i 1960’erne. Dengang opfattede de fleste af os celler som et gigantisk sæt af sekundære reaktioner.
Men som det viste sig, kan vi gå og tale, fordi den kemi, der gør livet muligt, er meget mere detaljeret og sofistikeret end noget, vi som studerende nogensinde havde forestillet os. Proteiner udgør det meste af cellens tørstof. Men i stedet for at finde en celle, der er domineret af tilfældigt sammenstødende proteinmolekyler, ved vi nu, at næsten hver eneste større proces i en celle udføres af samlinger på 10 eller flere proteinmolekyler.
Hvert af disse proteinkomplekser indgår i et biologisk samspil med andre store komplekser af proteiner. Ja, hele cellen kan betragtes som en fabrik med et omstændeligt netværk af sammenhængende samlebånd, der hver især består af en samling af store proteinmaskiner.
Den danske tekst stammer fra bogen Darwin og Intelligent Design s. 112.