Denne bog handler om tre forskellige syn på skabelse og videnskab. Bogen er redigeret af Andreas Østergaard Jacobsen og udgivet af forlaget Credo 2023. Den kan købes her.
Konceptet i bogen er at lade forskellige forfattere præsentere deres syn på skabelse og videnskab. Efter hver præsentation får opponenterne ordet. Bogen er altså en debatbog.
Ungjordskreationisme præsenteres af Peter Olsen (teologisk del) og Karlo Brondbjerg (videnskabelig del). Kort fortalt går dette synspunkt ud på, at Universet er ca. 6000 år gammelt. Skabelsesberetningen i 1. Mosebog kapitel 1-2 skal læses bogstaveligt.
Gammeljordskreationisme præsenteres af Kurt Christensen (teologisk del) og Lars Jødal (videnskabelig del). Kort fortalt går dette synspunkt ud på, at Universet er meget gammelt. Skabelsesberetningen bør derfor læses billedligt. Hver skabelsesdag er lange tidsperioder.
Evolutionær skabelse præsenteres af Jacob Munk (teologisk del) og Kresten Cæsar Torp (videnskabelig del). Kort fortalt går dette synspunkt ud på, at Universets udvikling er sket gennem evolution. Skabelsesberetningen bør derfor læses symbolsk.
Intelligent Design er ikke beskrevet i bogen. Men Karlo Brondbjergs kapitel (s. 51-73) handler delvist om ID. Jeg bringer her nogle uddrag af dette kapitel:
I det følgende vil jeg bruge begrebet “Intelligent Designer – ID”, og med det forstår jeg en overnaturlig kraft, en intelligens, ingeniør, guddommelighed eller antagelig Bibelens Gud. Ud fra naturvidenskabelig arbejdsmetode kan jeg ikke påvise, at ID = Bibelens Gud, men Bibelen rummer en historisk troværdighed, som jeg ikke kan finde andre steder, og det er derfor nærliggende for mig at tænke på Gud, når jeg nævner ordet “ID”.
Kun en ID kan bryde naturens love. Det fungerer meget som med samfundets love, der ikke ville findes, hvis der ikke var mennesker til at fremsætte dem. Man kan bryde færdselsloven og omgå skatteloven, men naturens love kan hverken brydes eller omgås.
Livet er startet af en Intelligent Designer
Hvordan er livet opstået? Hvis naturen ikke er styret af en ID, er naturen nødt til at prøve sig frem via tilfældigheder.
Proteinkæder indgår i alt liv på Jorden. Proteinkæder dannes ved at sammensætte aminosyrer i en lang kæde efter hinanden. Omkring 20 aminosyrer er brugbare som livets byggesten, og de skal sammensættes efter visse regler, ellers ødelægges kæden, og naturen må begynde forfra med at opbygge den. Desuden er det ikke alle kæder, der er brugbare. Naturen skal bruge 1×10164 forsøg før den finder en heldig sammensætning af en meget lille kæde bestående af kun 150 aminosyrer, når naturen skal prøve sig frem via tilfældigheder. Det giver ikke mening for mig at læse så stort et tal (1×10164) så for sammenligningens skyld har nogen regnet på, hvor mange sandskorn det observerbare univers kan rumme. Det observerbare univers har en volumen på 3,6×1080 m3, og hvis hele universet var en stor silo til sandskorn, ville universet kunne rumme ca. 3×1092 sandskorn.
De enkleste celler, vi kender i dag, består blandt andet af mindst 95 proteinkæder (ikke bare én lille proteinkæde, som vi lige har regnet på) + 3 ribosomer + 4 mRNA-molekyler + apparat til enzymer + et 100.000 nukleotid langt DNA-molekyle + flydende cellemembran + diagnosesystem, der kan reparere fejl + et formeringssystem + passende miljø og energitilførsel. Og det skal alt sammen sammensættes i den rigtige rækkefølge!
Nogle vil indvende, at sandsynligheden ikke er et problem, fordi der har været milliarder af år, hvor det har kunnet indtræffe, men der er simpelthen ikke energi og stof nok i universet til at danne liv via tilfældigheder. Den kendte evolutionsteoretiker Richard Dawkins har arbejdet med tanken om en “Gud-hypotese” og en “multivers-hypotese” hvor der gælder andre lag af naturlove/virkelighed end dem, vi kender til, for at lette på livets sandsynligheder. Eugene Koonin – en anden kendt evolutionsteoretiker – har fulgt op på multiversteorien og mener, at der findes uendeligt mange universer, og han har beregnet, at der skal være ca. 1×101018 universer, før vi netop lever i det univers, hvor “naturlovene og livets kabaler” går op i en højere enhed! Jeg mener, at tallet er alt for lille, men det er ligegyldigt i denne sammenhæng. Tanken om eksistensen af et multivers – eller parallelle universer – er uden videnskabelig dokumentation. Tegneserier og film som “Star Trek” leget tit med idéen om et multivers, men det hører ikke til i naturvidenskabens verden.