Believing is Seeing, kapitel 2

I dette kapitel læser forfatteren hele GT (Gamle Testamente) og hele NT (Ny Testamente) sammen med sin veninde Laurel. Han finder forbavsende forskelle mellem GT og NT, og hans fordomme mod religion rystes.

Opvågning

I løbet af mine studier på Cornell fandt jeg ud af, at sorte huller er som en mystisk Bermuda trekant i det ydre rum. Alt, som er i nærheden, suges ind og forsvinder for altid. Jeg fandt også ud af, at virtuelle partikler er subatomare spøgelser som bor i en kvante-mekanisk gråzone: De findes, men findes alligevel ikke. Jeg lærte, at rum og tid er elastiske; afhængig af referencerammen kan de sammenpresses eller udvides lige som Elastigirl og Mister Fantastic (note 1).

Jeg fandt også ud af, at galakserne i Deep Space ikke er organiseret tilfældigt, men er ordnede i et elegant 3D mønster. Jeg lærte også, at universet udvider sig med enorm hastighed, og at alting i det – masse, energi, rum, tid – er eftervirkninger af en kosmisk eksplosion. Jeg fandt ud af, at 95% af det “observerbare” univers er usynligt, og at det ikke-observerbare univers er 100% usynligt for os.

Alt dette gjorde mig målløs!

Ret hurtigt stillede jeg mig selv et alvorligt spørgsmål:

Hvordan er det gået til, at vores fantastiske, næsten usynlige univers er blevet så fantastisk og næsten usynligt?

Mine fagområder – fysik, astronomi og matematik – gav svar: universet blev skabt tilfældigt ved en forstyrrelse i kvante-vacuumet (QV). Selv om det burde være helt tomt, er QV faktisk fyldt med ukendte kraftfelter, der når som helst og uden varsel kan “hoste op med” rigtige, ægte atomer. Forestil dig de usynlige kvantefelter som strenge på en fantomguitar, som frembringer toner når de anslås tilstrækkeligt.

Med andre ord: videnskaben fortæller os, at på et tilfældigt tidspunkt i fortiden har nogen eller noget rørt ved de usynlige kraftfelter i det tilsyneladende tomme QV, og resultatet blev lyden af musik (the sound of music) – sådan blev det fysiske univers til.

Denne spændende hypotese krævede, at jeg skulle tro på et forbløffende paradoks: QV indeholder absolut intet (det kaldes et vacuum), men det har på samme tid potentiale til absolut alting – lidt som en livmoder, som er gold og drægtig på samme tid.

Hvis den paradoksale sætning lyder overnaturlig, så er det fordi den er det. Men den støttes af kvantefysikken, som er den moderne fysiks kronjuvel. Videnskabsfolk tager det meget alvorligt selv om det lyder mystisk.

Der findes en smart måde at beskrive det modsætningsfyldte QV på. Man kan sige, at intet er ustabilt. Ifølge denne hypotese sker der følgende: hvis vi venter længe nok, vil intet med usvigelig sikkerhed blive til noget – selv når det gælder et helt univers.

For en god ordens skyld har denne fantastiske ide fået et rigtigt videnskabeligt navn: Standardmodellen for kosmologi (SMC). For at nævne et par stykker mere, er den også kendt under navnet ‘Standardmodellen for Big-Bang kosmologi’ eller ‘Lambda koldt mørkt stof modellen’.

Som en god videnskabsmand gik jeg samme vej som alle de andre studerende. Jeg sagde til mig selv: SMC er det fyldestgørende svar på spørgsmålet: Hvordan er det gået til, at vores fantastiske, næsten usynlige univers er blevet så fantastisk og næsten usynligt?

Selv idag påpeger jeg ivrigt, at SMC støttes af overbevisende, fysiske beviser og af formler, som jeg synes er smukke – for eksempel denne:

Figur 1.

Selv om du ikke bryder dig om matematik, bør du ikke lade dig afskrække af formlerne i denne bog; prøv et beundre dem på samme måde som du beundrer et stykke kunst – et blændende bevis på Guds fantastiske design.

Til sidst fandt jeg ud af, at SMC har nogle alvorlige problemer – og de er blevet værre, ikke bedre, siden jeg studerede. Faktisk er nutidens kosmologi i krise. Det må jeg forklare.

Kort fortalt er SMC et ægteskab mellem to store, videnskabelige erkendelser: generel relativitet (GR) og kvantefysik (QP).

Generel relativitet er vores bedste videnskabelige forklaring på tyngdekræfterne og alle de store kosmiske objekter, som den påvirker: planeter, stjerner, solsystemer, galakser, clustre af galakser og super-clusters, kvasarer, pulsarer, hurtige radiobølger, supernovaer, sorte huller, hvide huller og så videre.

Kvantefysik er videnskabens bedste forklaring på de tre andre kræfter, vi kender til: elektromagnetisme, den stærke kernekraft og den svage kernekraft og alle de objekter i atom- og kernestørrelse, som de påvirker: kemiske forbindelser, elektroner, protoner, kvarker, gluoner og så videre.

Den første formel på figur 1 er Einsteins ligning for tyngdefelter, og den er juvelen i den generelle relativitetsteori. Den anden formel på figur 1 beskriver et kvantevacuum, som er et centralt koncept i kvantefysik.

Hvori består krisen?

De to ligninger – og dermed de to teorier GR og QP – er grundlæggende inkompatible. Lige så uforenelige som ild og vand. Det betyder, at deres “ægteskab” i SMC er en katastrofe. Faktisk et bedrag.

Nu prøver jeg at udtrykke mig på en anden måde.

I 1994 dækkede jeg historien om Chunnel for ABC News. Chunnel er en 50 km lang tunnel (faktisk tre parallelle tunneler) under den Engelske Kanal, hvor højhastighedstog forbinder Folkstone i England med Coquelles i Frankrig.

Engelske og franske ingeniører udgravede tunnelen fra hver sin side ved hjælp af enorme boremaskiner. Det krævede omhyggelig planlægning, opfindsomhed og smart brug af GPS-teknologi at sikre, at de to borehuller kom til at mødes på midten.

Krisen i kosmologien stammer fra det faktum, at de to halvdele af SMC – GR og QP – ikke mødes på midten. GR og QP er som to enorme boremaskiner, som arbejder i hver sin del af universet, det kosmiske og det nukleare. Begge maskiner er supergode til sit arbejde, men der bliver aldrig nogen forbindelse mellem dem.

I årtier har vi søgt – og vi fortsætter med at søge – smarte måder til at sammenslutte og harmonisere det dysfunktionelle ægteskab mellem GR og QP. En terapiform, som har været foreslået, er strengteori som hævder, at pixels af rumtid ikke er fire-dimensionelle punkter, som GR mener, men strenge i mange dimensioner.

Denne enestående ide, som jeg synes er spændende, løser tilsyneladende konflikten mellem GR og QP. Den indebærer også den forbløffende mulighed, at vores univers bare er et i en uendelig mængde af universer. Jeg vil senere vende tilbage til multivers hypotesen.

Desværre har strengteorierne deres egne problemer. Selv om de har potentiale til at løse den aktuelle krise inden for kosmologien, gør de på en måde tingene værre.

Som studerende reflekterede jeg over disse vanskelige matematiske og tekniske spørgsmål. Jeg forsøgte at være loyal mod SMC, men til sidst indså jeg de seriøse problemer, som min loyalitet medførte.

Nu måtte jeg vælge: Fandtes der en anden teori, som bedre kunne forklare universets oprindelse? Det er der mange bud på, men i hvert eneste, som jeg undersøgte, var der uafklarede problemer.

På det tidspunkt blev astronomen Carl Sagan fra Cornell kendt. Han var jævnligt med i The Tonight Show som Johnny Carson stod for. Johnny Carson var ivrig amatørastronom. Carl Sagan interesserede sig for SETI (Search for Extraterrestrial Intelligence) og det skabte global interesse. Der var også planer om en mini-serie ved navn Cosmos, som skulle køre på PBS.

Jeg kendte Carl Sagan og var endda blevet undervist af ham i exobiologi, som han stod for sammen med Frank Drake, som er kendt som grundlæggeren af SETI. Jeg lærte noget af Carl, nemlig hans fascination af Vedaerne (note 2) som han altid talte om.

En dag besluttede jeg at undersøge, hvad Vedaerne drejer sig om. Jeg gjorde det, fordi jeg så op til Carl og hans voksende kendis-status, og fordi jeg var nysgerrig. Da Google ikke var opfundet, gik jeg hen på biblioteket Olin Library for at finde svar.

Jeg fandt ud af, at Vedaerne er hellig litteratur i hinduismen, som er verdens ældste religion. Det fascinerede mig, og nu dykkede jeg helt ned i hinduismen, som jeg normalt gør med de emner, som interesserer mig.

Jeg opdagede novellerne af den tyske nobelprismodtager Hermann Hesse: Siddhartha, Narcissus and Goldmund, Demian og mange andre. Jeg kunne rigtig identificere mig med hovedpersonerne hos Herman Hesse. Det var plagede intellektuelle, som drog ud på en lang og besværlig rejse for at søge svar på livets dybe spørgsmål. Det var lige mig!

I de følgende år blev min glubende nysgerrighed tilfredsstillet, og jeg blev fascineret af andre metafysiske (note 3) trossystemer som buddhismen, kinesisk mysticisme som I Ching (note 4) og taoisme, islam og mange andre. En af mine studievejledere ved universitetet var professor Richard Liboff. Han var jøde, så jeg dykkede også ned i judaismen (note 5). Specielt blev jeg fascineret af Kabbalah og jødisk mystik.

Sidebemærkning: Det var på denne min rejse gennem verdens religioner, at jeg lærte at spise hakket kyllingelever. Om fredagen gik jeg sammen med Richard Liboff til sabbatsgudstjeneste og bagefter hjem til ham, hvor vi fik aftensmad og fejrede sabbat.

Den første aften tilbød han mig hakket kyllingelever, som jeg høfligt afslog. Gennem hele min barndom gav min mor mig altid lever for at fede mig op. Til slut hadede jeg denne spise.

Richard tilbød mig det samme ugen efter, og næste uge igen. “Det er min mors berømte opskrift” sagde han altid. “Prøv det; du vil garanteret kunne lide det”.

En fredag aften opgav jeg at stå imod. Jeg spiste et lille stykke lever oven på en fransk kartoffel – og mirakel over mirakler – fra da af elskede jeg denne ret.

På et tidspunk på min intellektuelle og åndelige rejse udforskede jeg TM (Transcendental Meditation). Den berømte guru Maharishi Mahesh Yogi besøgte Cornell universitet. Han hævdede, at seriøse tilhængere af TM var i stand til at svæve (levitate) ved tankens kraft.

Tænk at ophæve tyngdeloven! Som videnskabsmand var jeg vildt imponeret over den påstand.

Desværre kunne jeg ikke få det til at virke. Men det var sjovt at prøve.

Skønheden og udyret

En af nætterne på min færd – klokken var velsagtens 03 – gik jeg til mit værelse for at få et par timers søvn. Jeg hørte en skraben, da jeg åbnede døren. Jeg kiggede ned og så en hvid konvolut med mit navn på, som var skubbet ind under døren. Det var et kort til Valentine’s Day, og det var underskrevet Laurel. Min første tanke: Jeg vidste ikke, at det var Valentine’s Day.

Laurel var en studerende, som havde deltaget i mit kursus ‘Fysik for alle’ mere end et år tidligere. Hun havde gjort indtryk fordi hun sad på forreste række i klassen og altid stillede begavede spørgsmål. Ydermere var hun høj og slank med store brune øjne.

Laurel udførte frivilligt arbejde i ‘Leonardo da Vinci’ gruppen. Det var en gruppe, som jeg havde startet for at tilskynde til studier i flere discipliner af den slags som jeg lige nu havde gang i.

Det forvirrede mig at få et Valentine’s Day kort fra hende. Hun var en populær pige – medlem af ‘Kappa Kappa Gamma’ (note 6) – og jeg var en usoigneret, munkeagtig nørd. Det mindede om Skønheden og Udyret.

Jeg opsøgte hende og takkede for kortet. Fra da af ændrede mit liv sig radikalt. Laurel boede sammen med nogle kammerater i en 2-etagers bygning med terrasse på taget. Hun og jeg begyndte at mødes sent om aftenen på terrassen. Vi sad under stjernerne og talte sammen lige til den lyse morgen.

Jeg spurgte Laurel hvorfor hun havde sendt mig et Valentine’s Day kort. Hun havde flere grunde. Her nævner jeg to af dem.

For det første, sagde hun, var hun fascineret af mig. Mit uortodokse liv – at skifte studie fra eksperimentel fysik til teoretisk fysik, at arbejde med en afhandling, som omfattede flere hard-core discipliner, at starte ‘Leonardo da Vinci’ gruppen, at klare sig med meget lidt søvn og leve som en eneboer – alt dette havde gjort mig til en legende på universitetet. Jeg var som ‘Phantom of the Opera’ på Cornell sagde hun, bortset fra, at jeg så bedre ud end ham.

For det andet fornemmede hun en ‘hvilende spiritualitet’ i mig, selv om jeg havde ry for at være en total videnskabsnørd. Hun syntes, at min udforskning af verdens religioner ud fra et videnskabeligt perspektiv var meget fascinerende, fordi hun selv søgte efter en dybere mening med livet, men ikke havde fundet noget brugbart indtil nu.

Hun fortalte om sin katolske opvækst, og at alting havde ændret sig, da hendes forældre blev skilt, da hun var 15 år. Hendes far flyttede væk, og hendes mor, som var utilfreds med den katolske tro og inspireret af feminismen, forlod kirken og gik ind i New Age bevægelsen (note 7). Laurel fulgte hende.

Laurel begyndte at deltage i New Age arrangementer og lærte om yoga, aura-læsning, chakra’er, krystaller, tidligere liv og sort magi. Ved et arrangement i Gettysburg, Pennsylvania sagde nogle, at de kune tale med afdøde soldater fra den amerikanske borgerkrig.

Laurel fortalte mig, at på Cornell havde hun dated en sød kristen fyr, og det fik hende til at genoverveje kristendommen. Hun opsøgte studenterpræsten, men da hun stillede alle sine spørgsmål, havde han blot givet hende en katekismus (note 8).

Hun spurgte mig hvad jeg mente om kristendommen. Jeg berettede om min baggrund i pinsekirken og hvor fremmed den var blevet for mig.

“Har du nogensinde læst Bibelen?” spurgte hun.

“Nej”.

Min baggrund i pinsekirken gjorde, at jeg godt kendte de grundlæggende lærdomme. Dem var der ikke noget nyt i. Med min sparsomme fritid ville jeg hellere studere eksotiske religioner, som jeg ikke kendte noget til.

Desuden var det mit indtryk, at de mennesker, som troede på Bibelen, hadede videnskab. Det kunne jeg ikke klare, for jeg elskede videnskab mere end noget andet i denne verden.

Laurel gik ikke imod mig, men en dag sagde hun: “Jeg har heller ikke læst Bibelen. Hvis du vil læse den, vil jeg læse den sammen med dig”. Det var et tilbud, som jeg ikke kunne afslå. Ikke fordi jeg var glad for udsigten til at gennemgå en bog, som jeg ikke følte kunne give mig noget, men fordi jeg gerne ville tilbringe mere tid sammen med Laurel.

Jeg vidste ikke, at denne oplevelse ville ændre mit liv for altid.

Krig og fred

I de næste to år – ja, to år – læste Laurel og jeg Bibelen fra start til slut.

De fleste gange mødtes vi om søndagen hos Laurel, da mit kollegieværelse var for lille; men nogle gange klemte vi os ind ved et bord i Willard Straight Hall (studenternes hus) eller på en lokal café som Collegetown Bagels.

Vi var to år om at gennemføre projektet. Det skyldtes, at vi kiggede på alle ord i alle sætninger i alle vers i alle kapitler i alle Bibelens bøger lige fra skabelsesberetningen til Åbenbaringsbogen. Hvis der var noget, som ikke gav mening, tog vi det op til diskussion. Vi havde milliarder af spørgsmål (selvfølgelig) som vi skrev ned i en notesbog. Det var noget af et projekt.

Ærlig talt fandt vi Det gamle Testament (GT) ret nedslående. Gud skabte verden — menneskene gjorde det forkerte — Gud blev vred. Gud blev ved med at give os nye chancer, vi gjorde igen det forkerte, og han blev igen vred. Der var ingen lykkelig slutning. Malakias’ bog ender således: “så jeg ikke skal komme og slå landet med forbandelse” (Malakias’ Bog, kapitel 3, vers 24).

Vi syntes også, at GT var logisk. På den måde lignede det alle de andre religioner, som jeg havde studeret. Ligheden var slående.

Ifølge de meget lokale religioner får vi altid, hvad vi har fortjent; karma (note 9) styrer verden og vil altid vinde. Menneskene gør det forkerte og straffes af universet. Hvis du sårer mig, sårer jeg dig. Det er altid øje for øje.

Hvis du vil i himlen eller til nirvana eller paradis, skal du fortjene det. Det er ikke gratis. Logikken er meget jordnær, meget simpel, meget forudsigelig.

Vi fandt hurtigt ud af, at Det nye Testamente (NT) var helt anderledes – og det chokerede os. Mens Laurel og jeg havde læst GT, havde vi følelsen af at sidde i mørke. Men da vi forlod Malakias’ Bog og begyndte at læse i Mattæusevangeliet – wow! – så blev lyset pludselig tændt for mig.

I NT er Gud ikke længere vred på os. Han ønsker fred med sin skabning. Han gør det på en måde, som er svær at tro på, men som påvirker vores race med et snuptag og bringer hele vores civilisation ind på en ny og anderledes kurs.

Laurel og jeg fandt også en anden væsentlig forskel: NT syntes ikke at være logisk. For eksempel hævdes det, at Jesus er fuldt ud menneske og fuldt ud Gud på samme tid. Det betyder, at han er dødelig og udødelig på samme tid. Hvordan hænger det sammen?

De ting, som Gud-mennesket siger, undslipper al logik. For eksempel:

  • Du kan være den største synder, og alligevel komme i himlen
  • Du skal elske ikke blot dine venner, men også dine fjender
  • De sidste skal blive de første, og de første skal blive de sidste
  • Du må dø for i sandhed at kunne leve
  • De sagtmodige, ikke de stærke, skal herske over verden

Jamen hvordan?

Alene det sidste udsagn overophedede min hjerne, for det er ikke logisk, og det modsiges af evolutionsbiologien. Ifølge darwinismen vil det stærkeste og bedst tilpassede individ altid overleve og regere verden, ikke det svage.

Underligt nok blev jeg ikke frastødt af den iøjnefaldende mangel på logik i NT. I stedet mindede det mig om, hvad jeg havde lært i kvantefysik (QP).

Ser du, QP er ikke logisk. Ifølge QP:

  • Noget kan eksistere og ikke eksistere på samme tid
  • Noget kan komme fra her til der uden at bevæge sig fra her til der
  • Noget kan være alt og intet på samme tid

Det lyder langt ude, lige som NT gør, men der er solide beviser for, at QP er til at stole på. Derfor har videnskaben tillid til QP.

Med andre ord: QP er ikke logisk, men det er heller ikke vrøvl. Det kan ikke bare kasseres. Af den grund vidste jeg, at jeg ikke bare kunne afvise NT. Jeg var nødt til at tage NT seriøst. Jeg var nødt til at finde ud af, hvor NT ville lede mig hen. Kun på den måde ville jeg nå frem til en intelligent og fair afgørelse.

Dette er meget vigtigt. Jeg ønsker, at du forstår hvad det er, jeg vil sige, før vi går videre.

Når noget ikke er logisk, betyder det ikke, at det er ulogisk. Når noget ikke giver mening, betyder det ikke, at det er meningsløst. Hvis du insisterer på at begrænse din analyse til ting, som giver mening og som er logiske, risikerer du at overse de dybeste sandheder om dig selv og universet.

Hvorfor?

Tænkning, som ikke lyder logisk – det kan være noget, som i starten lyder som det rene nonsens – kan meget vil vise sig at være translogisk tænkning. Kvantefysik og Det nye Testamente er to stærke eksempler på translogisk tænkning.

Jeg lærte først gang om den enorme forskel mellem almindelig logisk tænkning og translogisk tænkning, da jeg studerede QP. I en nøddeskal:

Almindelig tænkning leder til trivielle sandheder. Med ordet ‘triviel’ mener jeg ikke ubetydelige eller ligegyldige. Tværtimod, en triviel sandhed er logisk og almindelig. En triviel sandhed giver mening. I det hele taget – og dette er pointen – er det modsatte af en triviel sandhed altid usandt.

Translogisk tænkning leder til dybe sandheder. En dyb sandhed er ikke logisk. En dyb sandhed giver ikke mening. I det hele taget – og dette er pointen, selv om det er svært at tro – er det modsatte af en dyb sandhed også sandt.

Den berømte danske atomfysiker Niels Bohr, som var en af grundlæggerne af QP, forklarer det således: “Dybe sandheder er kendetegnet ved, at det modsatte også er en dyb sandhed. Kontrasten er trivielle sandheder, hvor det modsatte er åbenlyst absurd”.

Senere sammenfattede nobelpristageren Max Delbrück Bohrs udtalelse således: “En dyb sandhed kendetegnes ved, at dens negation også er en dyb sandhed”.

Trivielle sandheder følger de simple regler fra Aristoteles’ logik. På den anden side tilsidesætter de dybe sandheder disse regler og åbner dine øjne for de dybeste, mest imponerende og uigennemtrængelige sandheder i universet.

Her er nogle eksempler på hvad jeg mener.

Kig først på dette udsagn:

En krones værdi er fire 25-ører.

Dette er en triviel sandhed. En almindelig sandhed. Hvorfor? Fordi det modsatte er falskt:

En krones værdi er ikke fire 25-ører.

Kig nu på dette udsagn:

Et kvantevacuum er intethed.

Dette er en dyb sandhed. En translogisk sandhed. Hvorfor? Fordi det modsatte, per definition, også er sandt:

Et kvantevacuum er ikke intethed.

Ifølge QP er et kvantevacuum både intethed og alting. Det består af tomhed, men paradoksalt nok syder det også med utallige virtuelle sub-atomare partikler. Lige som spøgelser siges virtuelle partikler at eksistere og ikke eksistere på samme tid.

Jeg ved det! Jeg ved det! Det giver ikke mening. Lige som de fleste er du vant til at tænke logisk og konventionelt. Du er vant til, at det modsatte af sand er falsk. Translogiske sandheder – dybe sandheder – giver ikke mening for dig. Men nu ved du, at de alligevel er sande. De er faktisk de dybeste sandheder i universet.

Som du nu har set, er translogisk tænkning den mest gennemtrængende måde at se på, undersøge på og beskrive universet. På en måde er det en superkraft, som alene er tilgængelig for den menneskelige race; inget andet dyr på planeten er i stand til dette. Translogisk tænkning er langt mere avanceret end blot IQ (intelligenskvotient); den er en speciel form for intelligens som overgår de almindelige regler i Aristoteles’ logik.

Du kan tænke translogisk lige som jeg. Tragisk nok bruges denne tænkning ikke af alle til hverdag; og ikke alle ved, at de er i stand til det.

Dengang jeg var studerende og læste i Bibelen sammen med Laurel, havde jeg allerede erfaring med translogisk tænkning og dybe sandheder. Jeg indså med det samme, at NT muligvis var translogisk og dermed, lige som QP, ikke triviel. NT udstrålede dybde. På grund af dette (og af andre grunde) fangede NT min interesse på en måde, som andre hellige skrifter ikke havde formået.

Det var stadigvæk ikke nok til at slå skår i min ateisme. Jeg var ikke sådan at vælte.

Noter

Note 1. Elastigirl er en superheltinde. Hendes krop har så stor elasticitet, at alle dele kan strækkes ud. Elastigirl var med i filmen “The Incredibles” (2004) og opfølgeren “The Incredibles 2” (2018).

Mister Fantastic er en superhelt fra tegneserier udgivet af Marvel Comics. Han kan strække sin krop på alle tænkelige måder.

Note 2. Vedaerne er en samling religiøse tekster fra Indien. De er hinduismens ældste skrifter.

Note 3. Metafysisk. I dagligdags sprog bruges begrebet om det, der ligger uden for den fysiske verden; det som mennesket ikke kan erkende med sanserne.

Note 4. I Ching er en profetisk bog fra det gamle Kina. Bogen bruges i religioner som taoismen, confucianismen og buddhismen.

Note 5. Judaisme betegner jødisk religion og livssyn.

Note 6. Kappa Kappa Gamma er en forening for kvinder på college. Kappa Kappa Gamma har over 260.000 medlemmer.

Note 7. New Age er et løst netværk af spirituelle mennesker, en mangfoldighed af enkeltpersoner og grupper, som blandt andet var synlig i specielle boghandeler, musikafdelinger og markeder samt clairvoyante og healere. Bevægelsen var fremtrædende fra 1970 til slutningen af 1990’erne, og tilhængerne var især kvinder.

Note 8. Katekismus er den katolske kirkes samlede troslære. Den bygger på Jesu ord, traditionen, helgener, kirkefædre, pavelige rundskrivelser og koncilsdokumenter.

Note 9. Karma er et åndeligt princip om årsag og virkning. En persons intentioner og handlinger påvirker individets fremtid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...