I 2021 udkom en bemærkelsesværdig bog Taking Leave of Darwin skrevet af den amerikanske universitetsprofessor Neil Thomas. Thomas var oprindelig darwinist, men en nærmere undersøgelse fik ham til at ændre synspunkt. Bogen beskriver hans personlige rejse. Bogen er på engelsk. Her gengiver jeg bogens forord i dansk oversættelse.
Afsked med Darwin
En traditionel agnostiker opdager naturens design
Beskrivelse af bogen hos Amazon.com
Universitetsprofessor Neil Thomas var ivrig tilhænger af Darwin og erklæret agnostiker – indtil hans undersøgelse af evolutionsteorien ledte frem til den opsigtsvækkende konklusion: “Jeg er blevet narret!”. Da han studerede det, som Darwins tilhængere havde udgivet, opdagede han en taktik, som på uhyggelig vis ligner de metoder, som bruges i politisk indoktrinering (dette emne havde han studeret tidligere). Thomas følte sig tilskyndet til at skrive en bog, som skulle være en advarsel til menneskeheden: “Pas på! I er blevet narret!”. Resultatet blev bogen “Afsked med Darwin” som handler om evolutionsdebatten. Thomas omtaler mange meget dygtige darwinmodstandere, som de fleste mennesker ikke kender til. Han retter lyset mod de indvendinger, som er fremsat imod Darwins teori, og som ikke er blevet besvaret, men nærmere bortforklaret. Hvad er Thomas’ personlige konklusion? Intelligent Design er ikke blot muligt, men er lige nu den mest sandsynlige forklaring på livets opståen og de mange livsformer.
Forord fra bogen
Hvad nu hvis Charles Darwin tog fejl? Hvad nu hvis de kriser, fremmedgørelse og mistet tro, som vi sætter i forbindelse med udgivelsen af The Origin of Species og den efterfølgende debat, er udløst af en falsk antagelse? Hvad nu hvis fjendskabet mellem videnskab og religion de sidste 160 år er opstået på grund af “en uærlig kassemester”?
Lige som mange andre, som lærte om Darwin i skolen, accepterede jeg uden videre fortællingen om menneskets oprindelse. Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at det skete på samme måde, som når en plante suger væske fra omgivelserne. I sidste halvdel af 1900-tallet var darwinismen blevet en accepteret sandhed på linie med andre vedtagne sandheder. Darwinismen var blevet en del af den moderne tænkning, og det ville være politisk ukorrekt (og temmelig gammeldags) at udfordre dens status som en vedtagen sandhed. Jeg har givetvis tænkt på samme måde, da jeg fortalte min første kæreste om Darwin. Jeg var helt sikker på, at det jeg fortalte hende, var ubestrideligt.
Det strejfede mig nogle gange, at The Origin of Species indeholdt underlige ideer, som gik imod fornuften, men jeg sagde til mig selv, at moderne videnskab tit går imod al fornuft (her tænkte jeg på mysterierne inden for den nyeste kvantemekanik) og derfor gjorde jeg ikke mere ved sagen. I de sidste 150 år havde Darwin været anerkendt inden for videnskaben, så jeg regnede med, at den sag var i orden. Desuden regnede jeg med, at modstanderne af Darwins teorier måtte være enten bibel-fundamentalister eller ung-jords kreationister.
Dette selvtilfredse standpunkt blev rystet, da jeg for nylig fandt ud af, at der fandtes en opposition til Darwin inden for darwinisternes egne rækker. Deres udgivelser fik mig til at indse, at den store fortælling om evolution gennem naturlig udvælgelse ikke var andet end en skabelsesmyte, som skulle tilfredsstille den moderne tid. Det var umuligt for mig at se denne diskussion som “rent akademisk”, for hvis der er et emne, som har haft enorm indflydelse på menneskeheden, så er det Darwins evolutionsteori.
Uenighed om Darwin har langrækkende følger, også uden for biologernes snævre kreds. Ikke mange besidder den ligevægt, som Charles James Fox Bunbury havde, da han kommenterede på teorien om, at mennesket stammer fra vandmanden: “I praksis gør det vel ingen forskel”. På samme måde udtrykte Dr. Johnson sin mening, da han ved et foredrag hørte, at mennesket kunne nedstamme fra aberne: “Formodninger om nyttige ting er et gode; formodninger om unyttige ting, som det at mennesket engang gik på fire ben, er et onde”.
Hovedparten af vores viktorianske forfædre kunne ikke finde sig til rette med en filosofi om menneskelig evolution, som placerede mennesket “i en mekanisk verden, hvor der ikke findes en mekaniker”. Udtrykket stammer fra en biografi om Sir Leslie Stephen, som siges at have mistet troen efter at have læst Darwin. Følelsen af at være skibbruden uden forbindelse til den kristne tro var smertelig, og adskilte sig helt fra det gudsstyrede kosmos, som indtil 1859 havde været den kristne norm.
Tolv år efter Darwins udgivelse af The Origin of Species kom The Descent of Man i 1871. Heri fremførte Darwin, at mennesket er i slægt med skabninger, som var til forud for vor tid. Dette førte til, at menneskets placering blev langt lavere end hidtil, hvor mennesket var blevet opfattet som “lidet ringere end englene”. Den lavere placering forstærkedes af Sigmund Freuds lære om menneskets hominide natur i form af underbevidstheden.
Det slog mig, at hvis en gruppe fastansatte akademikere og andre ansvarlige videnskabsfolk ikke længere kunne tilslutte sig de konklusioner, som Vestens verdensbillede bygger på, så var vi nået til et eksistentielt øjeblik. De modsatrettede konklusioner gjorde, at jeg bestemte mig for selv at undersøge sagen om de modstridende synspunkter. Jeg undskylder ikke for min beslutning om selv at læse mig ind i emnet, selv om jeg ikke har formelle kvalifikationer. Emnet har universel interesse og er for vigtigt til at overlades til specialister inden for området. Nogle af disse specialister er særdeles partiske og uforsonlige angående nye videnskabelige beviser.
Nogle af læserne vil nok have det samme synspunkt som Arkimedes: “Se tingene klart, og se dem som en helhed”. Jeg vil heller ikke overvurdere mig selv på dette punkt. Mange af debatterne inden for darwinismen er sekteriske af natur; men her er det på sin plads at nævne, at jeg har været ikke-teist i meget lang tid. Jeg forsikrer, at den følgende kritik er baseret på rationelle kriterier og principper.
Bogen er struktureret således: Kapitel 1 beskriver hvordan Charles Darwin og Alfred Russel Wallace formulerede teorien om evolution gennem naturlig selektion.
Kapitel 2 ser på hvordan Darwins intellekt blev formet fra barn til voksen, og hvordan The Origin of Species blev modtaget af almindelige britiske læsere.
Kapitel 3 ser på modtagelsen og kritikken af The Origin of Species i årene og årtierne efter udgivelsen, og før Darwin på sine ældre dage blev berømt. Der er en friskhed over de tidlige anmeldelser, som gengiver modstandernes stemme. Den stemme har altid været der, men den er blevet stærkere i de senere år. Nutidig kritik bliver nævnt i kapitlet sammen med påstande om snyd med de fossiler, som ellers skulle støtte Darwins sag. Vi ser også på makkeren til The Origin of Species nemlig The Descent of Man.
Kapitel 4 undersøger de sidste 50 års kosmologiske opdagelser med vægt på spørgsmålet hvordan jorden fik den gunstige biosfære, som understøttede udviklingen af planter, dyr og mennesker. Senere udfoldes, og i nogle tilfælde afsløres, de ofte fremførte religiøse eller ikke-religiøse holdninger, som har skadet søgningen efter solide, evidensbaserede beviser de sidste 150 år.
I kapitel 5 vender jeg blikket mod det vi kan forvente af en videnskabelig metode og hvad vi ikke kan forvente – i min årelange søgning efter livets mysterier. Jeg sætter spørgsmålstegn ved, om urealistiske forventninger har ledt frem til usikre konklusioner, og som indbyder til, at eksperter inden for fagområdet revurderer naturlig udvælgelse som evolutionens drivkraft.
I det sidste kapitel samler jeg trådene fra de tidligere kapitler i en konklusion. Jeg afslutter bogen med nogle reflektioner over hvordan mine undersøgelser og skrivning om dette emne har bragt mig et sted hen, som jeg ikke havde forventet, da jeg begyndte på projektet. Her tænker jeg især på snitfladen mellem videnskab og religion. Bogen slutter med en epilog.
Bogen
Bogen er skrevet på avanceret engelsk. Den kræver en del af sin læser. Link til bogen hos Amazon.com: Taking Leave of Darwin