Videnskaben og livets oprindelse

[Første afsnit skal ses i en amerikansk kontekst] Debatten om menneskets oprindelse er blevet mere intens og har ramt de store medier som en flodbølge. Debatten drejer sig egentlig om Gud og hvorvidt vores oprindelse kan forklares uden ham. Ateister som Richard Dawkins forsøger at bevise, at videnskab og troen på Gud er uforenelige. Ateisterne forudsætter, at den materielle verden er den eneste, som eksisterer. Hvis videnskaben har gjort Gud som kilde til alt liv overflødig, så har materialisten Stephen Jay Gould ret i dette synspunkt: “Menneskeligt liv er resultatet af et herligt evolutionært uheld (human life is the result of a glorious evolutionary accident)”. Men dette forenklede synspunkt modsiges af ny viden. Kvantemekanikken har afsløret, at vores materielle verden er baseret på en usynlig verden af sub-atomare partikler, som ikke har nogen masse. Over 95% af universet består af mørkt stof (dark matter) og mørk energi (dark energy), som ikke kan observeres videnskabeligt. Videnskaben diskuterer åbent forskellige dimensioner, hvor det at gå gennem vægge samt teleportation kunne være muligt. Materialisternes dilemma er, at disse områder er uden for videnskabelig rækkevidde.

Selv i lyset af ovennævnte “mysterier” erklærer materialisterne frejdigt deres tro på et univers, som ikke har noget formål, og som ikke har noget med intelligens at gøre. Goulds og Dawkins materialistiske syn repræsenterer ikke det stigende antal videnskabsfolk, som ser fingeraftryk af design i universet. Andre går ikke så langt som at være fortalere for intelligent design, selv om de må medgive, at der står en “super-intelligens” bag skabelsen.

Overraskende nok startede debatten på grund af betagende opdagelser inden for adskillige videnskabelige discipliner. Disse opdagelser har overbevist nogle videnskabsmænd om, at der er overbevisende ny evidens for intelligent design. Disse videnskabsmænd er ikke interesseret i at tage religion med ind i fysiklokalet. Men de ser ingen konflikt mellem videnskab og tro; de ønsker, at evidensen skal tale for sig selv, om der er intelligens bag eller ej.

Moderne videnskab stammer fra den kristne tro på, at Gud var fornuftig (rational) og personlig (personal). Tidlige videnskabsmænd som Kopernikus, Galilei, Bacon, Newton, Pascal og Faraday troede på den bibelske Gud, på objektiv sandhed og en velordnet verden. Filosoffen Francis Schaeffer bemærker, at det var videnskabsmændenes tro på, at verden var skabt af en fornuftig (rational) Gud, som fik dem til at udforske verden, observere og eksperimentere.

I dag tror mange videnskabsfolk på en skaber. Men der er stor forskel på deres opfattelse af den kreative proces. Nogle tror, at Gud skabte alting uden hjælp fra naturlovene, mens andre mener, at han designede universet og livet ved hjælp af naturlovene. Mange af dem, som taler om en intelligens i universet, er agnostikere. De viderebringer bare de faktiske oplysniger om noget eller nogen, som Einstein udtrykte det “en intelligens så mægtig, at vores systematiske tænkning og handlinger i sammenligning blot er ubetydelige reflektioner”. Det var sjældent, at Einstein diskuterede spørgsmålet om Gud, men han beundrede det “super-intellekt” som naturen afslørede.

Siden Einstein har mange andre andre førende videnskabsfolk afdækket betagende ny indsigt om vor oprindelse. I løbet af de sidste årtier er denne indsigt kommet fra særlig tre videnskaber:

• astronomi
• molekylær biologi
• palæontologi

Astronomi: Et finjusteret univers

Kosmologen George Smoot udtalte til tv-stationen ABC: “Hvis du er religiøs, er dette som at se Gud”. Den nobelprisvindende forsker talte om opdagelsen af, at universet har en begyndelse. Hans eksperimenter med COBE satellitten havde bekræftet det, som videnskaben kaldte for Big Bang teorien. Årtier tidligere havde Edwin Hubble opdaget, at universet udvider sig. Når universet udvider sig, må der være en begyndelse, hvis man går langt nok tilbage.

Smoots forskning viste, at stof, energi, rum og tid blev til på et bestemt tidspunkt. Før denne opdagelse havde de videnskabsfolk, som bekendte sig til materialismen, regnet med, at universet opretholdt sig selv og ikke havde brug for nogen til at starte det.

Men hvis universet har en begyndelse, følger logisk nok spørgsmålet: Hvem (eller hvad) fik det til at starte? Selv om Smoot er agnostiker, skrev han om den oplagte parallel, der er mellem Big Bang og den kristne lære om skabelse ud af intet.

At alt stof, energi og tid har en begyndelse peger tilsyneladende mod en skaber. Nogle materialister argumenterer, at universet måske er startet ved en tilfældig kvante-begivenhed, som indtraf af sig selv. Men da videnskaben kiggede på sandsynligheden for, at en tilfældig eksplosion gennem Big Bang kunne danne et univers beregnet til liv, indså de, at det ikke kan lade sig gøre. Kosmologer, fysikere og astronomer er enige om, at vores univers er omhyggeligt finjusteret med henblik på liv. Det fik astronomen George Greenstein til at stille følgende spørgsmål: “Er det muligt, at vi lige pludselig, uden at ville det, er faldet over et videnskabeligt bevis for eksistensen af et højeste væsen?”.

Opdagelsen af universets begyndelse og dets finjusterede love har givet materialisterne grå hår i hovedet. Selv ateistiske videnskabsfolk erkender, at et tilfældigt Big Bang aldrig kunne munde ud i menneskeligt liv. Stephen Hawking funderer i sin best-seller A Brief History of Time over konsekvenserne af det finjusterede univers: “der er religiøse overtoner. Men jeg tror, at de fleste videnskabsfolk prøver at undgå den religiøse side”. Videre skriver Hawking: “Det er meget vanskeligt at forklare, hvorfor universet blev til på denne måde, uden at se det som en Guds handling med det formål at skabe væsener som os”.

Som materialist leder Stephen Hawking efter svar i videnskaben i stedet for i religionen. Han og andre materialister har prøvet at bortforklare intelligent design ved at påstå, at vores univers ikke er det eneste, men at der er milliarder andre usynlige og ukendte universer. Hvis det er sandt, er vores univers ikke noget særligt, vi har blot vundet konkurrencen om det bedste univers. Denne tanke kaldes multivers teorien, og ligner noget fra et afsnit af Star Trek. Multivers teorien er ikke baseret på et eneste gran empirisk viden; den er ikke god videnskab. Teorien er blevet betegnet som pseudo-videnskab af andre videnskabsfolk; en næsten komisk måde at bortforklare de logiske følger af design. Det formuleres således i en artikel i Atlantic Monthly: “Ideen om multivers er baseret på en opfattelse, som man ville dø af grin over, hvis den stod i en religiøs tekst”.

Selv om nogle materialister har forsøgt at forklare universets finjustering som rent held, er andre mere åbne for fornuft. Astronomen Fred Hoyle, som var agnostiker, undersøgte grundigt beviserne hvorefter han reviderede sit oprindelige syn. Han skrev: “En sund fortolkning af fakta tyder på, at et super-intellekt har manipuleret med fysikken, kemien og biologien, og at der ikke findes ukendte naturkræfter, som er værd at tale om. De udregninger, man kan lave på basis af fakta, er for mig så overvældende, at konklusionen næsten er indlysende”. Videnskabsmænd som Hoyle blev lamslået af de usandsynligt små odds for, at livet er opstået gennem naturlige og tilfældige processer. Disse usandsynligt små odds kan sammenlignes med sandsynligheden for at vinde det amerikanske Powerball lotteri 100 gange i træk ved kun at købe en enkelt lodseddel hver gang. Hvor sandsynligt er det? Undtagelsen er, hvis nogen har fusket med lodsedlerne. Det er præcis sådan, Hoyle og andre videnskabsmænd tænker: Der er et super-intellekt, som har styr på naturens love.

Molekylær biologi: Komplekse organers udvikling

Charles Darwin skrev: “Hvis det kan bevises, at der eksisterer et komplekst organ, som ikke er blevet til ved mange på hinanden følgende små ændringer, vil min teori lide skibbrud”. Før 1859 regnede de fleste med, at livet var for alt for komplekst til at være fremkommet uden en skaber. Men da Charles Darwin udgav sin bog On the Origin of Species, så materialister hans teori om menneskets oprindelse som et bevis for et ateistisk verdenssyn, hvor Gud var lukket ude. Selv om Darwin ikke selv var ateist, blev hans teori udgangspunktet for materialisternes lære om, at Gud ikke er relevant. Det er nu 150 år siden.

I 1859 forstod man ikke hvordan en celle fungerer på molekylært niveau. Darwin antog, at alle biologiske systemer inklusiv cellerne ville udvikle sig gradvist ved naturlig udvælgelse over lang tid. Videnskaben har gjort kæmpe fremskridt siden da, og de organer og systemer, som Darwin antog var simple, er i virkeligheden ekstremt komplekse og afhængige af hinanden.

Ikke-reducerbare komplekse organer

Nye opdagelser inden for molekylærbiologi har vist, at nogle organer og biologiske systemer kun kan fungere, hvis alle dele er fuldt udviklet. De kan ikke være udviklet trinvist en del af gangen. Biokemikeren Michael Behe sammenligner deres indbyrdes afhængighed med en musefælde, som ikke kan fange mus med mindre alle dele fungerer perfekt. Behe kalder disse organer og systemer for ikke-reducerbare komplekse.

Darwin vidste, at hans teori var problematisk. Han var specielt bekymret for øjet, og hvordan det var opstået uden en designer. Han antog, at hvert skridt fremad i øjets udvikling gav skabningen en evolutionær fordel. Det var hans teori – men der forelå ikke noget bevis for påstanden.

Sagen er, at Darwin i 1800-tallet ikke kendte til den ekstreme afhængighed og indviklede kompleksitet, som øjet besidder. I dag kan molekylærbiologer som Behe udforske, hvordan øjet virker ved hjælp af kraftige mikroskoper. Det menneskelige øje har over 100 millioner stave og kan behandle over 1,5 million beskeder på samme tid. Øjet virker lige som et TV-kamera med auto-fokus, det har 6 millioner receptorer, som kan skelne mellem 7 millioner farver.

Behe påpeger, at øjet er et ikke-reducerbart komplekst organ, som aldrig ville kunne udvikle sig gradvist gennem naturlig selektion uden styring. Materialister som Richard Dawkins argumenterer derimod, at man godt kan forestille sig en gradvis udvikling af øjet lige som Darwin foreslog. Men en ting er at forestille sig øjets udvikling, noget andet er at hævde, at der er videnskabeligt grundlag for denne ide.

Selv sagde Darwin, at det “ikke bekymrede ham” hvordan øjet var begyndt, og han var aldrig helt overbevist om, at teorien om øjets udvikling holdt vand. Senere betroede Darwin sig til en ven: “indtil idag har øjet givet mig kuldegysninger”.

Cellen er et andet eksempel på ikke-reducerbar kompleksitet. Cellen virker som en fabrik med mange dele, som skal arbejde sammen. DNA molekyler instruerer RNA om at fremstille forskellige proteiner gennnem en proces, som er så indviklet og kompleks, at Darwin ikke kunne forestille sig det. I bogen Darwin’s Black Box beskriver Michael Behe videnskabens reaktion på den umådelige kompleksitet i cellen: “Den videnskabelige verden er paralyseret i mødet med den enorme kompleksitet i cellerne, som moderne biokemi har opdaget”. Behe støttes af andre videnskabsfolk, som ser en guddommelig finger bag ved livets kompleksitet. Kosmologen Allan Sandage mener noget lignende: “Jo mere man lærer om biokemi, jo mere utroligt bliver det, med mindre der findes et organisatorisk princip bagved; en arkitekt for troende”.

DNA

“Hjernen” i hver eneste celle i vores krop og i alle levende organismer er det lille molekyle DNA. Molekylærbiologerne har fundet ud af, at dette grundlæggende livs-molekyle er så indviklet og komplekst, at det aldrig kunne opstå ved en tilfældighed. Den indviklede kompleksitet fik en af DNA’ets opdagere, Francis Crick, til at kalde DNA for “næsten et mirakel”. Grundlæggeren af Microsoft, Bill Gates, har udtalt, at softwaren i DNA er “langt mere kompliceret end nogen software, vi nogensinde har udviklet”.

Ingen proces, heller ikke naturlig udvælgelse, kan forklare DNAs oprindelse. Derfor tror mange videnskabsfolk, at DNA er designet. Et knappenålshoved med DNA indeholder lige så meget information som en stak bøger, der når 5000 gange rundt om Jorden. DNA har sit eget sprog og sin egen komplicerede software kode. Mange videnskabsfolk mener, at koden i DNA-molekylet peger på en forbløffende høj intelligens.

Dette synspunkt blev fremsat af ingen ringere end verdens mest berømte ateist gennem 50 år, professor i filosofi Antony Flew. Gennem 50 år havde Flew kæmpet for ateismen i universiteternes klasseværelser, i bøger og gennem foredrag ved at hævde, at videnskaben har modbevist Gud. “Jeg mener, at DNA har vist, at en intelligens må have medvirket… Det forekommer mig, at mere end 50 års DNA forskning har leveret materiale til et nyt og slagkraftigt argument for design”.

Selv om Flew ikke tror på en personlig Gud, medgiver han alligevel, at beviserne peger mod en intelligens bag menneskets oprindelse.

Efter at Michael Behe havde udgivet bogen Darwin’s Black Box opstod der en hidsig diskussion. Materialister forsøgte ivrigt at nedgøre hans videnskabelige resultater. Men endnu har ingen videnskabsperson været i stand til at forklare, hvordan naturlige processer uden styring kan frembringe ikke-reducerbare komplekse biologiske systemer.

Amir Aczel, som var professor og materialist, spekulerede over intelligensen bag DNA og spurgte: “Er vi her vidne til noget så vidunderligt og fantastisk komplekst, at det ikke skyldes kemi eller tilfældige forbindelser, men noget, som langt overgår, hvad vi kan forstå?” Opdagelsen af den utrolige intelligens bag DNA har overbevist mange videnskabsfolk om, at svaret på Amir Aczels spørgsmål er et rungende “Ja”.

Palæontologi: The missing link

Charles Darwin var et geni. Han forklarede helt korrekt hvorfor virus muterer, hvordan insekter indendørs udvikler resistens mod sprøjtegifte, og hvorfor hunde, katte og mennesker optræder i forskellige størrelser og farver. Disse observerbare ændring i naturen inden for en bestemt race kaldes for mikroevolution.

Men Darwin foretog et kæmpe spring fra det observerbare til teorien om makroevolution. Hans teori var, at livet havde udviklet sig i tidens løb, så en race kunne udvikle sig til en ny. Men Darwins makroevolution er aldrig blevet bevist i virkeligheden. Når videnskabsfolk diskuterer Darwins evolutionsteori, taler de ikke om ændringer inden for en enkelt race. De påpeger blot den kendsgerning, at der ikke er bevis for, at livet udviklede sig ved hjælp af naturlig udvælgelse uden styring.

Darwin foreslog selv en måde til at teste teorien om makroevolutionen. I løbet af den langsomme proces må der være millioner af overgangsformer, som efterlader en række fossile beviser. Darwin forudsagde, at når fossiler af disse overgangsformer blev fundet, ville det bevise hans teori. Disse fossiler ville flytte teorien og de retoriske spørgsmål “hvad nu hvis…” over til bevisernes verden. Fossiler er hårdtslående beviser som ikke befinder sig i den teoretiske verden.

På Darwins tid var der masser af fossiler at arbejde med, men det bekymrede Darwin, at de fossile overgangsformer ikke blev fundet. Han spurgte: “Ifølge teorien skal der være uendeligt mange overgangsformer; hvorfor finder vi dem så ikke i stort tal i jordskorpen?” Dette spørgsmål er stadig et godt spørgsmål.

Hvorfor er manglende overgangsformer vigtige for Darwins teori? Kunne en gradvis makroevolution finde sted uden at efterlade overgangsformer. Nej, ikke ifølge Darwin. Hvis utallige racer havde gennemgået en gradvis overgang fra en kategori til en anden (fx kat til hund eller fisk til fugl) så ville der ifølge Darwin være utallige fossiler. Der ville være rigeligt med beviser blandt fossilerne.

Her 150 år senere findes der rigeligt med materiale, da over en milliard fossiler er blevet undersøgt. Det ser ud til, at undersøgelserne modsiger Darwins teori. De overgangsformer, som Darwin havde forudsagt skulle bevise makroevolution, glimrer ved deres fravær. Selv den hårdkogte evolutionstilhænger Niles Eldredge må indrømme: “Ingen har fundet disse overgangsformer… og det er en voksende overbevisning blandt mange videnskabsfolk, at disse overgangsformer aldrig har eksisteret”.

Et andet tilbageslag for materialisterne er den Kambriske Eksplosion. Det er en periode, hvor komplekse livsformer udviklede sig hurtigere end forudsagt af evolutionslæren. Stephen Jay Gould, som er en standhaftig tilhænger af materialistisk evolution, opsummerer darwinisternes problem således: “Vi ved ikke, hvorfor den Kambriske Eksplosion var i stand til at frembringe alle de væsentlige anatomiske designs så hurtigt… Den Kambriske Eksplosion er den mest bemærkelsesværdige hændelse i livets historie”.

[…]

Selv om materialister har udpeget nogle få spredte fossiler som overgangsformer, er de fleste palæontologer forbavsede over manglen på beviser i Darwins favør. De, som er overbevist om intelligent design, er ikke forbavsede. Det passer perfekt med en “master arkitekt” som våger over skabningen.

Menneskets unikke oprindelse

Palæoantropologerne (dem som studerer menneskets oprindelse) har i flere hundrede år søgt efter menneskets forfædre. Darwins teori siger, at mennesket udviklede sig fra et abe-lignende væsen, og at der er fossiler fra den udvikling. Men netop fossilerne er en kilde til frustration fordi der ikke er fundet en direkte forfader.

Yderligere er palæoantropologerne forvirrede over, at Homo Sapiens pludseligt dukker op blandt fossilerne. Mange evolutionister havde forudset, at menneskets udvikling ville være almindelig og udbredt over forskellige geografiske områder. Studiet af mitokondrial DNA har vist, at vores race stammer fra ét område og fra én moder (som kaldes Eva).

Fossiljægerne har fundet enkelte uddøde eksemplarer af hominider [store menneskeaber], men disse individer har meget lavere intellektuel kapacitet end mennesket. Der er et stort spring fra disse hominider til vores egen race. Ian Tattersall, som er evolutionstilhænger og kurator på The American Museum of Natural History har denne bemærkning i sin bog “The Fossile Trail”: “Noget ekstraordinært og måske helt tilfældigt inddtraf, da vores art opstod. Homo Sapiens skiller sig ud fra andre arter på jorden og bør ophøjes i stedet for at blive nedgjort til at være lige som ethvert andet hominidt fossil med stor hjerne, som tilfældigvis dukker op”.

Menneskets udvikling er fortsat en gåde for darwinister. Homo Sapiens kom ét sted fra, havde én forfader, og havde meget større hjernekapacitet sammenlignet med homonider. Desuden er vi den eneste race, der kan tale. Disse kendsgerninger fik den ansete evolutionstilhænger Ernst Mayr til at udtale følgende: “Mennesket er sandelig enestående og lige så forskelligt fra andre dyr, som det traditionelt er blevet fremført af teologer og filosoffer.”

Hvis vi er så enestående, må vi genoverveje spørgsmålet, om vi er tilfældige vindere i det store kosmiske lotteri, eller vi er specielle skabninger på den store kosmiske scene.

Intelligent Design: Designerens fingeraftryk

Hvad betyder så alle disse opdagelser? Mange videnskabsfolk mener, at der er flere og flere beviser for, at en designers fingeraftryk kommer til syne.

Dr. Robert Jastrow var teoretisk fysiker og kom til NASA ved oprettelsen i 1958. Jastrow var med til at fastlægge de videnskabelige mål for Månens udforskning, da månelandingerne med Apollo fandt sted. Han oprettede og ledte “NASA Goddard Institute for Space Studies” som udfører forskning inden for astronomi og planeter. Jastrow skrev en sammenfatning af, hvad mange videnskabsfolk mener: “For den videnskabsperson, som har levet med troen på fornuften, ender historien som et mareridt. Han har vandret over bjerge af uvidenhed, han nærmer sig nu toppen, han trækker sig hen over den sidste store sten, og bliver så mødt af en flok teologer, som har sidder der i flere hundrede år”.

Mange teologer mener, at vi ser en overbevisende sammenhæng mellem det kristne syn på Gud og de nye opdagelser i universet. Videnskabsfolk, som er agnostikere, har forbavsende nok fremsat opsigtsvækkende synspunkter, som stemmer overens med det kristne syn på skabelsen.

Agnostikeren Michael Denton er seniorforsker i human molekylær genetik ved University of Otago i New Zealand. Han fortæller hvordan evidensen for, at universet er til for menneskets skyld, er mere overbevisende i dag end på noget andet tidspunkt i moderne videnskabshistorie: “Der findes ingen anden menneskeskabt teori eller koncept, som kan måle sig i dristighed med den påstand…at den stjernebesatte himmel, hver eneste art, ja hele virkeligheden er til for menneskets skyld…Det er bemærkelsesværdigt og dristigt, for denne påstand er meget langt fra fortidige og uvidenskabelige myter. Ingen observation har på noget tidspunkt annuleret denne påstand. I dag, 400 år efter den videnskabelige revolution, dukker denne doktrin op igen. I de sidste årtier i 1900-tallet er dens troværdighed blevet styrket gennem opdagelser inden for adskillige grundvidenskabelige discipliner”.

Mange hardcore materialister holder fast i troen på, at vi blot er et “kosmisk tilfælde”. De er endda lykkedes med at gøre debatten om de nye videnskabelige opdagelser usynlig i undervisningen.

På den anden side anerkender et stigende antal videnskabsfolk et intelligent design bag fysikkens love og universets finjustering. De satser deres navn og rygte til fordel for den gode debat, og lader evidensen tale for sig selv. Mottoet for disse folk, som har et åbent sind, er dette: “Følg evidensen og se hvor den fører hen”. Dette er netop hvad sand videnskab drejer sig om – at lade evidensen tale.

Noter

Agnostiker: Tilhænger af en filosofisk lære, som hævder, at det er umuligt at opnå sikker viden om virkelighedens inderste væsen, herunder især spørgsmålet om Guds eksistens.

Ateisme: Afvisning af eller fravær af tro på en eller flere guder.

COBE: COsmic Background Explorer. En satellit blev opsendt i 1989 for at måle baggrundsstråling fra universet.

DNA: DeoxyriboNucleic Acid. DNA et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer.

Materialisme: Den holdning, at der kun eksisterer materielle ting og fysiske processer.

NASA: National Aeronautics and Space Administration.

Kvantemekanik: En gren af fysikken som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart niveau.

Nobelprisen: En international hæderspris, der uddeles årligt som anerkendelse for en væsentlig videnskabelig eller kulturel indsats.

Palæontologi: Studiet af fortidens dyr og planter baseret på fossiler.

RNA: RiboNucleic Acid. Der findes forskellige typer RNA. mRNA bringer en gensekvens, som er lagret i DNA, hen til cellen.

Star Wars: En fantasyserie som foregår “i en fjern, fjern galakse for meget længe siden”. Den første film i serien kom i 1977. Star Wars er grundlagt af George Lucas.

Teleologi: Læren om formål eller hensigt.

Noterne stammer fra dansk Wikipedia.

Kilder

Artiklen er oversat fra engelsk. Den originale tekst med videnskabelige noter:
https://www.y-origins.com/index.php?p=home_more

Forsidefoto: (c) CanStockPhoto/grafxart