Einstein mente ikke, at det kunne lade sig gøre. Stephen Hawking sagde, at det ville være den største videnskabelige opdagelse nogensinde.
Hvilken opdagelse har forbløffet videnskabens bedste hjerner i de sidste 100 år, og hvorfor har de været nødt til at gentænke universets oprindelse? Nye og kraftigere teleskoper har afsløret hemmeligheder i universet og stillet spørgsmål ved livets oprindelse.
Har videnskaben opdaget Gud?
Stop lige! Er det ikke videnskaben, som har vist os, at vi ikke behøver Gud som forklaring på universet? Lyn og torden, jordskælv og selv små børn blev tidligere set som Guds gerning. Men nu ved vi bedre. Hvad er det ved denne opdagelse, som er så fundamentalt forskelligt, og hvorfor har den rystet den videnskabelige verden?
Denne opdagelse, samt det som molekylærbiologer har fundet ud af om kodning i DNA, har fået mange videnskabsfolk til at indrømme, at universet synes at være designet på en storslået måde.
En kosmolog har sagt det på denne måde: “Synspunktet hos mange videnskabsfolk går i retning af teleologi eller design”.
Det er værd at bemærke, at mange af de videnskabsfolk, som taler om Gud, ikke selv er troende.
Hvad er det for enestående opdagelser, som har fået mange videnskabsfolk til at tale om Gud? Det er disse tre revolutionerende opdagelser inden for astronomi og molekylærbiologi:
- Universet har en begyndelse
- Universet understøtter liv
- DNA-koden afslører intelligens
De udtalelser, som ledende videnskabsfolk er kommet med, vil måske chokere dig. Lad os se.
En begyndelse
Siden tidernes morgen har mennesket set op på stjernerne og undret sig over hvad det var og hvordan de var kommet. Selv om det menneskelige øje kan se 6000 stjerner i klart vejr, har Hubble og andre stærke teleskoper opfanget mellem mellem 1022 og 1023 stjerner fordelt på 100 milliarder galakser. Vores egen sol er som et sandkorn sammenlignet med alle verdens strande.
Før 1900-tallet troede de fleste videnskabsfolk, at hele universet bestod af vores egen galakse (Mælkevejen) og at der kun fandtes 100 millioner stjerner. De fleste troede også, at universet ikke havde nogen begyndelse, og at masse, rum og energi altid havde eksisteret.
Edwin Hubble opdagede i 1900-tallet, at universet udvider sig. Ved hjælp af matematik “spolede han tilbage” og fandt ud af, at alt i universet (stof, energi, rum og tid) var begyndt på et tidspunkt. Opdagelsen skabte chokbølger i de videnskabelige kredse. Mange videnskabsfolk, inklusiv Einstein, reagerede negativt. Einstein manipulerede med sine ligningerne for at undgå, at der skulle være en begyndelse. Han kaldte det senere for “den største fejltagelse i mit liv”.
Den måske største modstander af tanken om universets begyndelse var den britiske astronom Sir Fred Hoyle, som sarkastisk kaldte skabelsesbegivenheden for Big Bang. Han holdt stædigt fast ved det synspunkt, at universet altid havde eksisteret (steady-state). Det samme gjorde Einstein og andre videnskabsfolk, indtil beviserne for en begyndelse blev flere og flere. “Elefanten i rummet” var, at en begyndelse medfører, at “nogen” eller “noget” må have startet det hele, og at “nogen/noget” ikke kan undersøges videnskabeligt.
I 1992 beviste data fra COBE satellitten endeligt, at universet virkelig har en begyndelse med en utrolig udladning af lys og energi. Nogle videnskabsfolk kaldte dette moment for “skabelsens øjeblik”, men de fleste brugte betegnelsen Big Bang.
Astronomen Robert Jastrow prøver at beskrive, hvordan det hele startede: “Forestil dig, at en kosmisk brintbombe eksploderer. Det øjeblik, hvor eksplosionen sker, er universets begyndelse”.
Alt ud af intet
Videnskaben kan ikke fortælle os, hvad der fik universet til at begynde. Heller ikke hvem det var. Mange mener, at det peger på en Skaber. Den britiske astrofysiker og matematiker Edward Milne konkluderer følgende i sin afhandling om relativitet: “Årsagen til universets begyndelse, som førte til universets udvidelse, må det være læserens opgave at indsætte, men for mit vedkommende er billedet ikke komplet uden Ham.”
En anden britisk videnskabsmand, Edmund Whittaker, tilskriver universets begyndelse “en evig vilje, som grundlagde naturen ud af intetheden”.
Mange videnskabsfolk har bemærket en parallel mellem skabelsesøjeblikket og den bibelske beretning om skabelsen i 1. Mosebog, kapitel 1, vers 1: “I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden”. Før denne opdagelse anså mange videnskabsfolk den bibelske beretning om skabelse ud af intet som uvidenskabelig.
Den amerikanske astronom Robert Jastrow, som regnede sig for agnostiker, blev forbavset over beviserne og måtte indrømme, at “nu ser vi hvordan astronomiske beviser leder frem til det bibelske syn på verdens skabelse”. En anden agnostiker, George Smoot, som fik Nobelprisen for sin ledelse af COBE projektet, medgiver: “Der er ingen tvivl om, at der er en parallel mellem Big Bang som en hændelse, og den kristne tanke om skabelse ud af intet.”
Videnskabsfolk, som normalt har foragtet Bibelen som en samling eventyr, indrømmer nu, at det bibelske koncept med skabelse ud af intet hele tiden var sandt.
Kosmologerne, som studerer universet og dets oprindelse, indså hurtigt, at en tilfældig kosmisk eksplosion ikke kan frembringe liv lige så lidt som en atombombe kan, med mindre bomben er konstrueret til formålet. En designer må have planlagt det. Kosmologerne begyndte nu at bruge ord som “skaber”, “super-intellekt” og “højeste væsen” for at beskrive designeren. Lad os se hvorfor.
Finjusteret med henblik på liv
Fysikerne har beregnet, at betingelsen for liv er, at naturkræfterne har bestemte værdier, og hvis ikke de har det, kan universet ikke eksistere.
Hvis udvidelsen [efter Big Bang] var gået en smule langsommere, ville tyngdekraften have samlet alt stof i en stor bunke. Her taler vi ikke om en mindre reduktion på et par procent i universets udvidelseshastighed. Stephen Hawkings skriver: “Hvis udvidelseshastigheden et sekund efter Big Bang var reduceret med 1 af 100.000 million millioner, ville universet være kollapset, før det nåede den nuværende størrelse” (A Brief History of Time; New York, Bantam 1996 s. 156).
Hvis udvidelseshastigheden var en smule større, ville galakser, stjerner og planeter ikke være dannet, og vi ville ikke eksistere.
Der skal være de rette betingelser i solsystemet og på vores planet for at liv kan eksistere. For eksempel skal atmosfæren indeholde ilt, ellers kan vi ikke trække vejret. Uden ilt var der ikke noget vand. Uden vand ingen regn til afgrøder. Grundstoffer som brint, kvælstof, kul, natrium, kalcium og fosfor er afgørende for liv. Desuden skal jordens størrelse, sammensætning, temperatur og afstand til nærliggende planeter være helt rigtig. Der er mange andre forudsætninger, som også skal være på plads, ellers ville vi ikke kunne være her og tænke på dette.
De videnskabsfolk, som tror på Gud, havde nok forventet en finjustering, men ateister og agnostikere kan ikke forklare de bemærkelsesværdige “sammenfald af omstændigheder”. Stephen Hawking, som var teoretisk fysiker, skrev: “Det er bemærkelsesværdigt, at disse størrelser tilsyneladende er justeret på en sådan måde, at liv kan udvikles”.
Tilfælde eller mirakel?
Kunne denne finjustering være sket ved et tilfælde? De, som fastlægger odds ved, at selv høje odds kan blive til virkelighed. Og alle lotterier vindes af en eller anden. Hvor høje er odds for menneskeligt liv dannet ved en tilfældighed ved en kosmisk eksplosion engang i vores historie?
Muligheden for at danne menneskeligt liv ud fra et Big Bang overstiger enhver sandsynlighed. En astronom har beregnet sandsynligheden som 1 ud af en trillion trillion trillion trillion trillion trillion trillion trillion trillion trillion trillion trillioner [en amerikansk trillion er 1 million millioner eller 1012). Det er mere sandsynligt, at en blind person i første forsøg finder et farvet sandskorn på alle verdens hvide sandstrande.
Et andet eksempel på, hvor usandsynligt det er, at Big Bang kan frembringe menneskeligt liv, er sandsynligheden for, at en person vinder 1000 mega-million lotterier i træk ved køb af kun 1 lotterisedel i hvert lotteri.
Hvordan reagerer du på disse oplysninger? Mon ikke du tænker, at det er umuligt, undtagen hvis nogen hjælper i det skjulte? Det er netop denne konklusion, mange videnskabsfolk er nået frem til – der er nogen i det skjulte, som har hjulpet med at designe og skabe universet.
Denne nye forståelse af livets mirakel i universet førte til, at agnostikeren og astronomen George Greenstein skrev: “Er det muligt, at vi lige pludselig, uden at ville det, er faldet over et videnskabeligt bevis for eksistensen af et højeste væsen?” Greenstein fastholder alligevel sin tro på videnskaben i stedet for troen på en Skaber som årsagen til vores eksistens.
Jastrov forklarer, hvorfor nogle videnskabsfolk er tøvende med at acceptere en usynlig Skaber:
“Videnskab er en slags religion; en religion, hvor videnskabsmanden tror på orden og harmoni i universet. Denne videnskabelige religion forstyrres af det faktum, at universet har en begyndelse, hvor de kendte naturlove ikke gjaldt, og er et produkt af kræfter, som er ukendte for os. Når dette sker, har videnskabsmanden mistet kontrollen. Hvis han eller hun gennemtænkte følgerne, ville han eller hun blive traumatiseret”.
Det er forståeligt, at videnskabsfolk som Greenstein og Hawking leder efter andre forklaringer i stedet for at kreditere en Skaber for vores finjusterede univers. Hawking spekulerer i, at andre og for os ukendte universer kan eksistere, hvilket ikke kan bevises. Herved øger han sandsynligheden for, at et af disse universer (vores) er finjusteret med henblik på liv. Hawkings forslag er spekulativt, det kan ikke verificeres, og kan derfor næppe kaldes “videnskabeligt”. Den britiske astrofysiker Paul Davies, som er agnostiker, afviser Hawking’s ide som spekulativ. Davies skriver: “En sådan overbevisning bygger mere på tro end på observation”.
Selv om Hawking stadig er forrest med at søge rent videnskabelige forklaringer på vores eksistens, er der andre videnskabsfolk (også agnostikere), som har anerkendt de tilsyneladende overvældende beviser for en Skaber. Hoyle skriver:
“En sund fortolkning af fakta tyder på, at et super-intellekt har manipuleret med fysikken, kemien og biologien, og at der ikke findes ukendte naturkræfter, som er værd at tale om”.
Selv om Einstein ikke var religiøs, og ikke troede på en personlig Gud, kaldte han alligevel geniet bag universet for “en intelligens så mægtig, at vores systematiske tænkning og handlinger i sammenligning blot er ubetydelige reflektioner”.
Ateisten Christopher Hitchens, som brugte det meste af sit liv på at argumentere imod Gud, blev meget forvirret, da det blev opdaget, at livet på jorden ikke kunne eksistere, hvis tingene [naturlove og naturkonstanter] var anderledes med “1 grad eller et hår”. Davies medgiver: “Fra mit synspunkt er der klare beviser for, at der foregår noget bagved det hele. Det ser ud, som om der er nogen, der har finjusteret naturens tal, så universet kunne blive til. … Indtrykket af design er overvældende”.
DNA-koden er livets sprog
Astronomi er ikke det eneste fagområde, hvor videnskaben har fundet beviser for design. Molekylærbiologer har fundet indviklet og komplekst design i DNA’ets mikroskopiske verden. I de sidste hundrede år har videnskaben fundet ud af, at det lille DNA molekyle er “hjernen” bag hver eneste celle i vores krop og i alt levende. Jo mere de opdager om DNA, jo mere imponeret bliver de af dets unikke egenskaber.
Videnskabsmænd som Richard Dawkins, som tror, at den materielle verden er den eneste, som eksisterer (materialismen), argumenterer, at DNA udviklede sig ved naturlig udvælgelse uden en Skaber. Selv de mest hårdkogte evolutionstilhængere indrømmer, at DNA’ets uhyre kompleksitet og dets oprindelse ikke kan forklares.
DNA’ets uhyre kompleksitet fik Francis Crick, som var en af dem, der opdagede DNA, til at mene, at DNA ikke var opstået på Jorden på naturlig vis. Crick var evolutionstilhænger og mente, at livet er for komplekst til at kunne opstå på Jorden af sig selv, og derfor måtte det være kommet fra rummet. Han skrev: “En ærlig person, som er udstyret med al den viden, vi har, vil sige, at livets oprindelse tilsyneladende er et mirakel, fordi der kræves så mange betingelser opfyldt, for at det kan ske”.
Koden i DNA afslører en intelligens, som overgår al forstand. Et knappenålshoved med DNA indeholder lige så meget information som en stak bøger, der når 5000 gange rundt om Jorden. [Jordens omkreds er 40.000 km]. DNA har sit eget sprog og sin egen komplicerede software kode. Grundlæggeren af Microsoft, Bill Gates, har sagt, at softwaren i DNA er “langt mere kompliceret end nogen software, vi nogensinde har udviklet”.
Dawkins og andre materialister tror, at denne utrolige kompleksitet er opstået gennem naturlig udvælgelse. Men Crick bemærker, at naturlig udvælgelse aldrig kunne frembringe det første molekyle. Mange videnskabsfolk mener, at koden i DNA-molekylet peger mod en intelligens, som langt overstiger, hvad der kunne frembringes på naturlig vis.
Den ledende ateist Antony Flew vendte om fra sin ateisme, da han i begyndelsen af 2000-tallet studerede intelligensen bag DNA. Flew forklarer: “DNA materialet har vist mig, at der er en intelligens, som har fået disse meget forskellige elementer til at arbejde sammen. Den enorme kompleksitet giver nogle resultater, som for mig ser ud som intelligent arbejde…. For mit vedkommende ser de sidste 50 års forskning i DNA ud til at have givet argumentet om design ny styrke”. Selv om Flew ikke var kristen, indrømmede han, at “softwaren” i DNA er alt for kompleks til at kunne frembringes uden en “designer”. Opdagelsen af den utrolige intelligens i DNA har, som formuleret af en ledende ateist, “givet grundlag for et nyt og meget stærkt argument for design”.
Skaberens fingeraftryk
Er videnskaben nu overbevist om, at Skaberen har efterladt sine fingeraftryk i universet? Selv om mange videnskabsfolk stadigvæk udelukker Gud fra universet, vil de fleste anerkende, at de nye opdagelser kalder på religiøse slutninger. I sin bog “The Grand Design” forsøger Stephen Hawking (som ikke tror på en personlig Gud) at forklare, at universet ikke behøver en Gud. Men når han ser på evidensen, må selv Hawking indrømme, “at der er religiøse overtoner. Men jeg tror, at de fleste videnskabsfolk prøver at undgå den religiøse side”.
Jastrow, som er agnostiker, havde ikke nogen kristen dagsorden med i sine konklusioner. Han anerkender uden problemer behovet for en Skaber. Jastrow beretter om det chok og den desperation, som videnskaben oplevede, da de troede, at Gud var forvist fra verden: “For den videnskabsperson, som har levet med troen på fornuften, ender historien som et mareridt. Han har vandret over bjerge af uvidenhed, har nærmer sig nu toppen, han trækker sig hen over den sidste store sten, og bliver så mødt af en flok teologer, som har sidder der i flere hundrede år”.
En personlig Skaber?
Hvis der findes en Skaber med et super-intellekt, opstår det spørgsmål: Hvordan er han? Er han som kraften (the Force) i Star Wars? Er han et personligt væsen som os? Da vi er personlige væsener med relationer, så må han, som skabte os, vel også være både personlig og have relationer?
Mange videnskabsmænd som Arthur L. Schawlow, professor i fysik ved Stanford University og vinder af Nobelprisen, tror, at disse nye opdagelser må overbevise om en personlig Gud. Han skriver: “Når vi konfronteres med livets vidundere og universet, forekommer det mig, at vi må spørge Hvorfor? og ikke blot Hvordan? Den eneste svarmulighed er religiøs….Jeg ser, at Gud er nødvendig i universet og i mit eget liv”. Hvis Gud er personlig og har gjort det muligt for os at kommunikere, vil vi så ikke forvente, at han kommunikerer med os og fortæller os, hvorfor vi er til?
Som vi har set, kan videnskaben ikke svare på spørgsmål om Gud og om livets mening. Men da Bibelen havde ret i skabelse ud af intet, må den også være troværdig i spørgsmålet om Gud, livet og formålet med tilværelsen. For 2.000 år siden var der en mand her på Jorden, som sagde, at han havde svar på alt dette. Selv om hans tid på Jorden blev kort, blev verden ændret gennem hans indflydelse, som stadig kan mærkes idag. Han hed Jesus Kristus.
Øjenvidnerne til Jesu Kristi liv fortæller, at han hele tiden viste sin magt over naturkræfterne. De fortæller også, at han var vis, ydmyg og medfølende. Han helbredte lamme, døve og blinde. Han standsede en storm, som rasede, og han skaffede mad til sultne mennesker lige på stedet. Han forvandlede vand til vin ved et bryllup, og selv døde opvakte han. Øjenvidnerne påstod også, at efter hans brutale død opstod han fra de døde.
Vidnerne fortæller også, at det var ham, som placerede stjernerne i himmelrummet, som finjusterede universet og som skabte DNA. Kan det være ham, som Einstein, uden at vide det, kaldte for “super-intellektet bag universet”? Kunne Jesus Kristus være den, som Hoyle, uden at vide det, kaldte for “den, som har manipuleret med fysik, kemi og biologi”?
Afsløres mysteriet om hvem som stod bag Big Bang og intelligensen i DNA i følgende tekst fra Det nye Testamente?
Han er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte.
I ham blev alting skabt i himlene og på jorden,
det synlige og det usynlige, troner og herskere, magter og myndigheder.
Ved ham og til ham er alting skabt.
Han er forud for alt, og alt består ved ham.
Han er hoved for legemet, kirken.
(Paulus’ Brev til Kolossenserne, kapitel 1, vers 15-17 i den autoriserede oversættelse fra 1992).
Jesus talte med autoritet om Guds kærlighed til os og med hvilket formål, han skabte os. Han sagde, at Gud har en plan med vores liv, og at planens hovedtanke er en relation til ham. For at den relation er mulig, måtte Jesus dø på korset for vore synder. Det var også nødvendigt, at han opstod fra de døde, for at også vi kunne få evigt liv efter døden.
Hvis Jesus er skaberen, har han magt over livet og døden. De, som var tættest på ham, fortæller, at de så ham i live efter at han var død og havde været begravet i 3 dage.
Apostlen Paulus fortæller, at livet gennem døden begyndte med Jesus Kristus. Øjenvidnerne til Jesu Kristi liv fortæller, at de talte med ham og opførte sig, som var han opstået fra de døde efter korsfæstelsen. Hvis de lyver, så bygger kristendommen på en løgn. Hvis de taler sandt, bekræfter opstandelsens mirakel alt det, som Jesus sagde om Gud, om sig selv, og om os.
Ordforklaring
Agnostiker: Tilhænger af en filosofisk lære, som hævder, at det er umuligt at opnå sikker viden om virkelighedens inderste væsen, herunder især spørgsmålet om Guds eksistens.
Ateisme: Afvisning af eller fravær af tro på en eller flere guder.
DNA: DeoxyriboNucleic Acid. DNA et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Materialisme: Den holdning, at der kun eksisterer materielle ting og fysiske processer.
Nobelprisen: En international hæderspris, der uddeles årligt som anerkendelse for en væsentlig videnskabelig eller kulturel indsats. Prisen blev indstiftet af den svenske opfinder Alfred Nobel.
Star Wars: En fantasyserie som foregår “i en fjern, fjern galakse for meget længe siden”. Den første film i serien kom i 1977. Star Wars er grundlagt af George Lucas.
Teleologi: Læren om formål eller hensigt.
Ordforklaringerne stammer fra dansk Wikipedia.
Kilder
Jeg har oversat artiklen fra engelsk. Den originale tekst med videnskabelige noter:
https://y-jesus.com/lp/science-god-article/
Forsidefoto: ©123dartist – Can Stock Photo Inc.