Bøger af Karsten Pultz

Karsten Pultz har skrevet 3 bøger på dansk. Bøgerne er velegnet til dig, som ønsker en introduktion til Intelligent Design. Jeg anbefaler at starte med disse bøger.

Fra ateisme til kristen tro

Karsten Pultz (født 1967) har gennemgået en livsrejse. Den er beskrevet i indledningen til bogen “Exit Evolution”. Karsten Pultz voksede op i et hjem, hvor faderen var ivrig tilhænger af Darwins evolutionsteori. Karsten Pultz troede stort set på evolutionslæren selv om han havde visse forbehold over for Darwin.

Karsten og Kirsten Pultz.

Som voksen blev Karsten Pultz gift og fik børn. Han og hustruen valgte at undervise børnene hjemme, og derfor søgte Karsten efter undervisningsmaterialer på nettet. Han fandt materiale om kvantefysik. Han gav sig til at udforske emnet, selv om kvantefysik ikke er særlig relevant for undervisning af børn! Et foredrag af kvantefysikkens fader Max Planck gjorde stort indtryk på Karsten Pultz. Max Planck konkluderede: Siden personer ikke bliver til af sig selv, men må skabes, vil jeg uden tøven, som folkeslag gennem årtusinder har gjort, kalde denne hemmelighedsfulde skaber for Gud. Det var nye toner for Karsten Pultz. Han indså, at han gennem 30 år var blevet indoktrineret gennem uddannelsessystemet og medierne til at have et materialistisk og ateistisk syn på verden.

Gennem de følgende år gennemgik Karsten Pultz nogle stadier i forhold til evolutionslæren.

  1. Evolutionslæren har store mangler
  2. Teorien om evolution er i vanskeligheder
  3. Evolutionslæren bygger mest på formodninger
  4. Evolutionslæren er filosofi forklædt som videnskab

Carsten Pultzs konkluderer side 11 i “Exit Evolution”: Jeg er altså i mit fjerde stadie nået [til] den konklusion, at der ingen beviser er for, at en evolution har fundet sted, tværtimod hober modbeviserne sig op, hvilket de har gjort, især siden Crick og Watson i 1953 opdagde DNA’ets struktur med Cricks efterfølgende “sekvenshypotese“.

Exit Evolution

Exit Evolution.

Hovedsigtet med bogen er at vise, hvordan Darwins evolutionslære bygger på antagelser og ikke på beviser. Bogen omtaler Intelligent Design og forklarer de vigtigste begreber inden for ID. Bogens sidste afsnit behandler spørgsmålet: Hvorfor er det vigtigt, om evolutionsteorien er forkert?

Jeg fik stort udbytte af at læse denne bog.

Bogen kan købes her: https://hosianna.dk/shop/2-boeger/1630-exit-evolution—af-karsten-pultz/

Enter ID

Enter ID

Bogen er en introduktion til Intelligent Design og dens grundlag, dens metode og dens fortalere. Bogen gør op med myter og usandheder om ID, som igennem medier og undervisning er blevet spredt. Læs om den fascinerende evidens for design i fx den digitale kode i DNA og i cellens molekylære maskiner, der i kompleksitet og effektivitet langt overgår menneskeskabt teknologi.

Jeg fik også stort udbytte af at læse denne bog.

Bogen kan købes her: https://hosianna.dk/shop/2-boeger/2340-enter-id—videnskaben-udfordrer-darwin/

Norsk anmeldelse af bogen.

Materialismens død

Materialismens død.

Materialismen forklarer verden uden at inddrage Gud. Der findes kun materie, og ånd er noget, som mennesker har fundet på. Karsten Pultz angriber dette gudløse univers, for kvantefysikken siger noget andet: Altings ophav er ikke materie, men bevidsthed. En spændende synsvinkel, som for mange vil være et frisk pust ind i en fastlåst debat.

Jeg kan anbefale bogen.

Bogen kan købes her: https://hosianna.dk/shop/28-tro-og-videnskab/2114-materialismens-doed/

Andet materiale om forfatteren

Interview i “Udfordringen” https://udfordringen.dk/2016/02/karsten-goer-op-med-evolutionen/

Fortegnelse over artikler i “Udfordringen” skrevet af Karsten Pultz:
https://udfordringen.dk/author/karstenpultz/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...