Dawkins’ weasel

Forsidebillede: William Shakespeare (1564-1616).

Den kendte evolutionstilhænger og ateist Richard Dawkins beskriver i bogen “The Blind Watchmaker” fra 1986 et eksperiment, hvor alle bogstaverne i det engelske alfabet vælges tilfældigt i en tekststreng med 28 karakterer og til sidst bliver til et Shakespeare-citat. Citatet stammer fra denne dialog i “Hamlet”:

Hamlet: Do you see yonder cloud that’s almost in shape of a camel?
Polonius: By the mass, and ’tis like a camel, indeed.
Hamlet: Methinks it is like a weasel.

Richard Dawkins’ eksperiment kaldes for Dawkins’ weasel. Eksperimentet blev udført på en computer med denne algoritme:

1. Start with a random string of 28 characters.
2. Make 100 copies of the string (reproduce).
3. For each character in each of the 100 copies, with a probability of 5%, replace (mutate) the character with a new random character.
4. Compare each new string with the target string “METHINKS IT IS LIKE A WEASEL”, and give each a score (the number of letters in the string that are correct and in the correct position).
5. If any of the new strings has a perfect score (28), halt. Otherwise, take the highest scoring string, and go to step 2.

Jeg har lavet et flowchart, som viser algoritmen, se figur 1.

Figur 1.

Algoritmen på figur 1 behandler store bogstaver eller mellemrum. Ved mutation vælges en tilfældig ny karakter eller et mellemrum. Hvis en karakter er rigtig, kan den godt ændres senere ved mutation; den er ikke fastlåst.

Evalueringen sker ved at sammenligne alle 100 tekststrenge med denne sætning: METHINKS IT IS LIKE A WEASEL som indeholder 28 karakterer (23 bogstaver og 5 mellemrum).

Figur 2. Kørsel af programmet.

Den ønskede sætning dannes hurtigt gennem mutationer som vist på figur 2.

Eksperimentet Dawkins’ weasel virker overbevisende. Det demonstrerer, at når gode mutationer føres videre, bliver den næste generation endnu bedre. Men programmet bygger på en bestemt forudsætning: Hver gang nye tekststrenge evalueres, sker det ved at sammenligne med den rigtige sætning. Altså er udvælgelsen af den bedste tekststreng baseret på et mål, der er fastsat udefra. Dette mål har computeren ikke selv frembragt – det er indtastet. Det fjerne mål er givet på forhånd.

Darwins evolutionsteori fungerer ikke som dette program. Hver gang et individ fødes med en mutation, vil den naturlige selektion bestemme, om individet overlever og får afkom. Evolutionsteorien opererer ikke med et fjernt mål, som giver fordele til dem, som er bedst egnet i forhold til det fjerne mål. Naturlig selektion drejer som om overlevelse og tilpasning her og nu. Derfor er Dawkins’ weasel ikke en ægte model af evolution, selv om der er mange ligheder.

Dawkins’ weasel viser, hvordan avl med dyr og planter kan styres hen imod et bestemt mål, og at dette mål kan nås på forholdsvis kort tid ved at udvælge avlsdyr med de ønskede egenskaber. Et eksempel er avl af hunde. I dag findes der 400 registrerede hunderacer. Denne store diversitet er opstået gennem målrettet avlsarbejde og ikke gennem tilfældigheder.

Kilder
Forsiden: Can Stock Photo/stocksnapper
Figur 2: By Evercat (talk), Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=10532205

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...