Fortolkning af Bibelens ord stod centralt i konflikten mellem kirken og videnskaben i 1600-tallet.

Kirken fastholdt det geocentriske verdensbillede, som også havde været videnskabens verdensbillede gennem mange hundrede år. Med videnskabsmænd som Kopernikus, Galilei og Newton voksede et nyt verdensbillede frem. Nu var det Solen, og ikke Jorden, som var Universets centrum. Kirkens modstand mod den nye verdensopfattelse var fortrinsvis begrundet i Bibelen.

Her er nogle sætninger, som en teolog/bibellæser må have for øje, når han eller hun skal tolke bibeltekster:

1. Bibelen er skrevet af mennesker i datidens sprog og henvendt til datidens folk
2. Bibelen er en guddommelig åbenbaring som vil formidle guddommelige sandheder
3. Bibelen indeholder forskellige genrer (prosa, poesi, salmer, ordsprog, lignelser m.m.)
4. Bibelen er ikke en lærebog i videnskab

Her følger nogle eksempler på anvendelse af disse sætninger til bibeltolkning.

Eksempel 1
Markusevangeliet, kapitel 1, vers 15: ”Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!” Teksten gengiver Jesu første tale, efter at han er blevet døbt i Jordanfloden. Her er der udelukkende tale om et religiøst budskab (sætning 2).

Eksempel 2
Jobs bog, kapitel 26, vers 7: ”Han spænder nordhimlen ud over det øde rum, hænger jorden op over det tomme”. Selv om teksten er poetisk (sætning 3), antydes det alligevel, at Jorden befinder sig i et tomt, øde rum (verdensrummet).

Eksempel 3
Josvabogen, kapitel 10, vers 12-14: ”Josva talte til Herren: ”Sol, stå stille i Gibeon, og måne i Ajjalons dal!” Da stod solen stille, og månen standsede, til folket fik hævn over sine fjender. [..] Solen blev stående midt på himlen, og den tøvede næsten en hel dag med at gå ned. Aldrig, hverken før eller siden, har Herren hørt et menneskes bøn, som denne dag!”

Den 1. sætning: Josva, som deltog i slaget, så Solen og Månen stå stille. Hensigten med teksten er at beskrive, hvad Josva så, og det gøres med almindelige, sproglige udtryk. Man kan sammenligne det med en sætning, som vi bruger i dag: ”Solen står op i øst og går ned i vest”. Sætningen er ikke et udtryk for, at Solen bevæger sig, mens Jorden står stille. Vi ved jo godt, at det modsatte er tilfældet. Alligevel bruger vi udtrykket uden at nogen mistænker os for at gå ind for det gamle, geocentriske verdensbillede! Sætningen forstås af andre, men skal ikke tolkes bogstaveligt.

Den 2. sætning: Teksten siger, at Gud besvarede Josvas bøn på guddommelig vis. Det understreges med ordene: “Aldrig, hverken før eller siden, har Herren hørt et menneskes bøn, som denne dag!”

Den 4. sætning: Teksten vil ikke sige, at det er Solen og Månen, som normalt bevæger sig, mens Jorden står stille. Det er ikke hensigten. Men det var Luthers tolkning, da han udtalte følgende om denne tekst: ”Selv i forhold til disse ting [..] tror jeg på De hellige Skrifter, for Josva befalede solen at stå stille, ikke jorden.” (uddrag af Tischrede 4. juni 1539). Luther tolkede fejlagtigt teksten som en beskrivelse af Solens og Jordens bevægelser.

Især det sidste eksempel viser, at bibeltolkning er en udfordring. Man kan let indlæse noget i teksten, som ikke findes der. Kampen i 1600-tallet drejede sig om verdensbilledet. Med den viden, vi har i dag, kan vi se, at et forældet verdensbillede blev indlæst i bibelteksterne.

Melanchthon (1497-1560), som arbejdede tæt sammen med Luther, kritiserede også Kopernikus’ nye verdensbillede. Melanchthon ændrede dog mening og accepterede den nye teori. Melanchthon skrev i 1549: “We have begun to admire and love Kopernikus more” og i sin bog “Elements of Physics” fjernede han alle kritiske bemærkninger om Kopernikus.